Månedsarkiv: juni 2018

Lidt input fra jer – om den danske skole?

At vende tilbage til bloggen efter et langt mellemrum og så have frækheden til at bede jer om at skrive til mig i stedet for omvendt. 😁 Men sådan er det altså i dag! For jeg har et spørgsmål til alle jer med børn i danske skoler. Sagen er jo den, at vi på et eller andet tidspunkt skal tilbage til Danmark, og selvom datoen på ingen måde ligger fast endnu, så er der naturligvis emner, der fylder, og som vi er nødt til at forholde os til, inden vi rejser hjem.

Et af de rigtig store spørgsmål er børnenes skole. For nu at være helt, helt ærlig, så har jeg lige nu simpelthen så svært ved at se for mig, at vi flytter hjem og bare putter dem i en dansk folkeskole, men jeg ved ikke hvor velfunderet min skepsis er. Jeg har det meste af min viden om den danske folkeskole fra medierne – debatindlæg, facebookopslag, opråb fra lærere. Men vi ved alle sammen godt, at den negative historie sælger bedre end hyldesten, og jeg er faktisk slet ikke sikker på, hvor nuanceret vores billede er.

Vores børn er lige nu 100 % Montessoriskole-børn. Hvilket betyder, at de lærer at læse, skrive og regne på en helt anden måde end jeg gjorde, og (tror jeg) danske børn gør. Og formentlig også tidligere. A er så småt begyndt at læse nu (på et meeeeeeget stille og roligt énstavelsesniveau, men ikke desto mindre), og han er kun fire. Jeg ved, at der er ret stor uenighed omkring hvornår børn egentlig bør kastes ud i det boglige, og mange vil mene, at det er alt for tidligt, at vores børn er blevet det. Men situationen er den, at der er ekstremt meget fokus på det akademiske herovre (ikke kun hos Montessori, men generelt), så vi ville slet ikke kunne slippe uden om det. Til gengæld har de så – synes vi – gennem Montessori lært det på en måde, der er tilpasset deres alder, individuelle niveau og og motivation.

Én ting er selvfølgelig læringen; noget andet er miljøet i klassen. Der er struktur og ro, lærerne er afholdte og respekterede, og ingen mobber hinanden. Tre klassetrin er samlet i én klasse, hvilket betyder, at M, som efter sommerferien rykker i 3. klasse, er i samme rum som 1. og 2. klasser, og det forventes, at de ældre hjælper de yngre med at lære og falde til. Undervisningen foregår selvfølgelig på forskellige niveauer, så 3. klasserne får en lesson i ét område i den ene side af lokalet, mens 1. klasserne laver noget andet. De planlægger selv deres dag hver morgen, så de bestemmer selv hvornår de laver hvilke opgaver – inden for en ramme, selvfølgelig. Der er et vist antal opgaver der skal nås inden for en given tidsramme, men hvornår og hvor længe de bruger på hver enkelt, planlægger og styrer de selv.

Ovenstående er nogle af de ting, der kendetegner Montessori, og for vores børn har det fungeret fantastisk. Virkelig. M elsker at gå i skole, hendes ene klasselærer er nærmest hendes største idol (efter Miranda Lambert, haha!), og hun har simpelthen lært så meget de sidste par år, at jeg nærmest ikke kan følge med. Men det kan hun, og hun trives med det. A er først ved at komme rigtigt i gang, og indtil videre går det strygende for ham også.

Og så er der jo sproget. Lige nu er begge børn 100 % tosprogede, og jeg synes det er den vildeste gave. Hvad sker der med deres engelske, når vi flytter hjem? Kan det holdes ved lige i en dansk skole, eller er niveauet for begrænset?

Og stort set hver dag vender jeg tilbage til det samme spørgsmål i mit hoved: hvad sker der, hvis vi kommer hjem og sætter dem i en dansk folkeskole? Er skiftet for stort? Er stemningen for forskellig? Strukturen for anderledes? Der er ingen tvivl om, at flytningen hjem bliver svær nok i forvejen – det er et faktum, at repatriering er meget sværere end ekspatriering, og børnenes situation er noget vi skal have ekstremt fokus på.

Vi overvejer selvfølgelig også bare at fortsætte i en privatskole. Men vi har begge selv gået i folkeskole, og før nu har det aldrig været en tanke for os, at vores børn ikke skulle det samme. For er det ikke det, man gør i Danmark? Det var det i hvert fald, men vi er ikke sikre længere, og privatskole er stadig på overvejelsestapetet.

Jeg ved godt, at der er stor forskel på folkeskoler, og alt – eller i hvert fald meget – afhænger af hvilken skole vi ender på. Og på den måde kan jeres erfaringer jo kun hjælpe os med at skabe et indtryk, som vi kan forholde os til, men det endelige valg vil selvfølgelig afhænge af område og skole. Og indlægget her må altså på ingen måde læses som et “alt er bare bedre her, og skoler i Danmark stinker!”-udsagn – hvis det fremstår sådan, har jeg bare udtrykt mig klodset. 😏 Men det ER et indlæg, der bunder i en vis skepsis og en smule bekymring – og simpelthen bare et behov for at vide mere. Og høre jeres tanker.

Så kom med dem, så er I søde! ❤