Hvor begynder man…

…når man begynder helt forfra?

Jeg aner det ikke, men dét spørgsmål – og en fantasillion andre – vil jeg forsøge at finde svar på med bloggen her.

Vores familie, bestående af far, mor og to børn på et og fire år, er i disse dage i fuld gang med at rykke alt op og flytte fra vores trygge base nord for København til fuldstændig ukendt land i et helt nyt land. Nærmere betegnet Raleigh, North Carolina.

Velkommen til Love from US. Jeg håber, du vil tage del i min rejse, følge mig, spørge mig, dele dine tanker med mig. Tak, fordi du læser med!

7 tanker om “Hvor begynder man…

  1. Kære Julie
    Din mor og jeg følger jo med i hinandens børn og nu skal du på eventyr med familien, jeg glæder mig til at læse med. Jeg synes faktisk at kender jeres lille familie 🙂

    Jeg så, at du gjorde dig tanker om, hvordan Martha skal lære engelsk og så blev jeg straks nødt til at dele min sprogpædagogiske tanke med dig: Jeg tror nemlig, at man kan ‘snige’ et andet sprog ind i børn ved at via f.eks. en disney-film, som de kender til hudløshed. Fidusen er at afspille den med engelsk tale og fordi barnet kender handlingen, så bliver hun hængende ved skærmen og opdager slet ikke, at hun er i gang med at lære engelsk..

    Mange hilsner fra
    Sidse (din mors kollega)

    1. Kære Sidse – tak for sød kommentar. Det er faktisk rigtig sjovt med dit lille tip, for så sent som i morges overvejede jeg, at det da ville være så oplagt, at hun og jeg så “Frost” sammen – på engelsk. Det er lige præcis en film hun har set SÅ mange gange, at hun kan alle replikkerne, og jeg vil gerne se den på originalsproget – win for os begge! 😉

  2. Hej du!
    Maria fra Modemedmere.dk henviste mig til din blog – hvis alt går som planlagt, så skal jeg nemlig også til NC (dog Chapel Hill, men det er jo under en time fra Raleigh) på udveksling til efteråret! Så jeg glæder mig til at følge med, og måske til at høre hvordan folkene er og sådan… Jeg er, indrømmet, lidt nervøs for at komme derover med mine danske holdninger og meget lidt religiøse livssyn 😀
    Det bliver fedt at følge med i jeres rejse!
    – Sarah 🙂

    1. Hej Sarah
      Tak for din søde kommentar – og velkommen til. 🙂 Jeg vidste heller ikke særlig meget om NC inden de her planer – og jeg må indrømme, at jeg stadig ikke sådan RIGTIG føler, at jeg ved noget om det, haha. Men mit indtryk er, at Raleigh og omegn er dejlige steder, og jeg sikker på, at både du og jeg og får et fantastisk eventyr!
      /Julie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *