Der er noget i luften…

…og det er fugt!

Jeg er født med masser af naturkrøl i mit hår. Jeg har brugt timer, dage og år på at forbande det, hade det, græde over det (ja, vi har vel alle haft vores drama queen moments) og generelt bare ønske det langt væk. Gennem en ikke uvæsentlig del af mine teenageår var en af mine yndlings-selvtorturbeskæftigelser at sidde og stirre på Kelly Taylors hår i “Beverly Hills 90210”. Og sende mit eget krøllede, hvirvlede, uvorne hår masser af hadefulde tanker.

Det kommer man ikke ret langt med, og efter utallige glattejernsseancer og behandlinger begyndte jeg for nogle år siden at slutte fred med mine krøller. Ikke bevidst, det skete bare. Det havde helt klart noget med alder og accept at gøre – men også med det faktum, at mit hår, jo ældre jeg blev, blev mere og mere medgørligt. Jeg begyndte endda at holde af mine krøller. Og lige så lettet jeg var over det nye forhold til mit hår, lige så chokeret blev jeg første gang jeg var i Thailand og tilbragte fire uger som 80’er-puddelrocker. Mit hår var VANVITTIGT. Luftfugtigheden fik det til at krølle og kruse, og efter et par dage måtte jeg give op. Det levede sit eget liv, og jeg bliver stadig en smule forskrækket, når jeg ser på billederne fra den tur. Men det vendte tilbage til normalen, da vi kom hjem, og jeg kunne igen rent faktisk styre det, bare sådan minimalt.

Jeg er blevet forberedt på North Carolinas høje luftfugtighed, som i august typisk ligger over de 90 procent, og indtil videre har jeg mest tænkt, at det bliver varmt, og vi bliver svedige. Og så var det, jeg kom til at tænke på mit hår. Mest fordi jeg så mig i spejlet. Mit hår er vanvittigt igen. Jeg har en glorie af kruset krøl hele vejen rundt om hovedet, og alt hvad der er inden for glorien er blevet besat af det reneste, pureste fugtige djævelskab. Lige nu er luftfugtigheden på omkring de 40. Så mit spejlbillede kombineret med dobbelt så meget fugt om nogle måneder … well, det er en oprigtigt skræmmende tanke.

Inden vi tog af sted, gjorde jeg mig en masse tanker om, hvad mit liv skulle indeholde herovre. Ikke bare i form af aktiviteter, men også sådan rent mentalt. Og jeg havde en forestilling om, at en af de ting, jeg gerne ville prøve at lægge lidt væk, var forfængelighed. Ikke forstået sådan, at jeg nu skulle til at lade pelsen stå og leve i joggingbukser, men faktum er, at jeg har tilbragt over syv år i et job, som har været uendelig sjovt og fantastisk, men som også har handlet rigtig meget om at forholde sig til udseende, gå op i udseende, lægge mærke til udseende og skrive om udseende. Den slags har det med at smitte af, og jeg glædede mig til at vende fokus lidt væk fra både mit eget og andres ydre – og se, hvilke tanker og ideer, der i stedet blev plads til.

Den tanke og intention er stadig helt og fuldt gældende, og nej, jeg har ikke tænkt mig hverken at dyrke Kelly Taylor-voodoo eller knibe en tåre over mine uregerlige lokker. Men lad mig bare sige det som det er: Det er altså nemmere ikke at fokusere så meget på det ydre, når det ydre ikke opfører sig som en møgunge! 😉

P.S. Lille M, som er familiens anden krøltop, har i øvrigt udviklet de mest fantastiske slangekrøller herovre. Jeg håber inderligt, at hun går en anden vej end jeg gjorde, og elsker dem fuldt og helt, for de er intet mindre end gudesmukke!

6 tanker om “Der er noget i luften…

  1. Tænk, jeg vidste overhovedet ikke at du har krøller. Det har du gemt godt. Der er to muligheder, at dyrke de der smukke krøller eller alliere dig med en dygtig frisør. Måske begge dele, da du ikke kan være den eneste med problemer med 90% fugtighed. Vær du glad for at du ikke er kommet i overgangsalder

    1. Jacqui, jeg tror, at dengang vi sås rigtig meget i Teglgårdstræde, var jeg stadig i fuld gang med glatningen. De sidste par år har de mere eller mindre fået lov at leve deres eget liv. 🙂

  2. Præcis – lige som vi også dengang, du var lille, syntes dine lyse krøllede lokker var SÅ nuttede.

  3. Julle, jeg er altså blevet mere og mere glad for mine krøller med årene, for jeg har godt nok også mange gange ønsket mig det glatteste hår. Det skal M nok også blive! Det eneste problem er, at det selvfølgelig tager ca. 20 minutter at rede det… Det kunne jeg nok godt være foruden.

    1. Åh Caro, du har jo også de mest fantastiske krøller! Men ja, jeg kan godt forestille mig, at de kan give lidt modstand. 😉
      Det er sjovt, som man lærer at elske dem mere med alderen, ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *