Så går det løs!

Orv, hvor blev der pludselig stille her, hva’? Det har nu sine gode grunde: Som tidligere nævnt skulle vi en tur til Danmark, og den tur gik så langt fra som forventet, at jeg simpelthen ikke har haft hverken tid eller rum til at tænke blogtanker.

Hele formålet med hjemturen var et besøg på den amerikanske ambassade i København. Det skal man, når man søger visum, og vi havde fået en tid til samtale sidste onsdag kl. 14. Den samtale gik ikke helt, som vi havde troet, at den ville, men det endte heldigvis med, at vi fik vores visum. Til gengæld blev det forsinket et par dage, og da det gik igennem fredag, og vi havde flybilletter til onsdagen efter, og der kan gå op til fem arbejdsdage, inden man får sine pas tilbage fra ambassaden, var vi en anelse pressede, da vi tirsdag stadig ikke havde vores pas i hånden. For at gøre en utrolig lang og (for os) virkelig nervepirrende historie en del kortere, så endte tirsdagen med, at flere af PostDanmarks helt utrolig søde medarbejdere løb rundt på deres pakkecenter for at grave vores pakke med pas frem blandt jeg ved ikke hvor mange tusinde andre pakker. Det lykkedes, og tirsdag aften kunne vi hente vores pas inkl. visum – for så at få en mail fra SAS om, at vores afgang onsdag var lavet om. Fra en til to mellemlandinger og fem timer længere. Det er ikke verdens sjoveste besked at få, aftenen før man skal ud på en i forvejen lang tur med to små børn.

Men nu er vi her. Nu er vi hjemme. Og det er faktisk dejligt; ikke kun fordi det var en lang og drænende tur, men fordi vi har ventet på det her så længe. Vi har ventet på at få vores visum, så vi kan finde et hus, få vores egne møbler herover og bare sådan begynde den tilværelse, som vi hele tiden har glædet os til. Nu er det der; nu er alt åbent og klar, og jeg kan slet ikke vente med at komme i gang. Vi har kig på nogle huse, som vi forhåbentlig kan se i weekenden, børnene starter i skole – de har faktisk allerede en dag der i morgen – og vi er i fuld gang med at få social security number, North Carolina-kørekort osv. på plads. Det er nu, det går løs!

Jeg ved ikke, hvornår vi kommer til Danmark igen, så selv om det her var et “tvungent” (og unødvendigt emotionelt drænende) besøg, så var det også et rigtig rart et. Vi har et fantastisk netværk af familie og venner, der står klar til både at huse, hygge og hjælpe, og det er guld værd. Samtidig fik M holdt sin fødselsdag, set sine børnehavevenner, leget med sine elskede kusiner og fætre, jeg fik set mine savnede kollegaer og desværre slet ikke så mange venner, som jeg gerne ville, men alt i alt fik vi fyldt lidt op på nærhedskontoen, og det var en rar følelse at rejse på.

Så nu sidder jeg her. I sofaen med åbne, halvtomme og halvfyldte kufferter omkring mig, en bugnende vasketøjskurv og et ekko-tomt køleskab. Børnene sover til middag efter at have klaret verdens længste tur så utrolig imponerende, og jeg er udkørt, mat, træt ind til benet – og boblende glad. Selv om vi mangler at få så mange ting på plads, så er vi det alligevel. På plads. Det er en følelse, vi har ventet så længe på, og nu er den der. Og den er meget, meget velkommen.

En tanke om “Så går det løs!

  1. Det er jer så utroligt vel undt – vi ved hvilke prøvelser I har været igennem den sidste uge. Men I har alligevel klaret det meget meget fint – respekt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *