Hans og Grete i svingbanen

I dag fik vi den færdige, (af alle parter) underskrevede lejeaftale på vores hus tilsendt. Det er det mest fantastiske, Charleston-agtige hus i tre etager, med to verandaer, en million kvadratmeter og sådan cirka lige så mange værelser. Vi glæder os alle fuldstændig vildt til at flytte ind i det – mest fordi det bare bliver skønt at bo i vores (næsten) eget hus med egne møbler og hjemmefølelse, men også fordi området er virkelig dejligt og ligger tæt på børnenes skole. Der hvor vi bor nu, tager det os 30-40 minutter hver vej (afhængig af trafikken), når jeg kører børnene af sted. Det er en lige lovlig lang daglig rejse – til gengæld giver det faktisk gode muligheder for nogle interessante snakke.

Hver dag på hjemvejen holder vi for rødt i det samme venstresvingskryds. Der er to svingbaner, og midterrabatten står hver dag den samme ældre hjemløse mand midt i den steghede sol med et lige så varmt smil og et stærkt begrænset antal tænder i munden. Når vi holder i den bane, plejer jeg at give ham en seddel, og han kvitterer med et “thank you, God bless you, ma’am.” Det har selvfølgelig ført til, at M har spurgt, hvad jeg giver ham og hvorfor. Når jeg forklarer hende, at jeg giver ham nogle penge, fordi der desværre findes nogle mennesker, der ikke har nogle penge og heller ikke et hus at bo i, er det virkelig tydeligt for mig, at hendes lille hoved kommer på arbejde. Selvfølgelig kan hun ikke forholde sig til penge, og hun hverken kan eller skal forstå, hvor frygteligt det er, at der findes så mange mennesker, der lever under så uværdige kår. Men jeg tror på, at det er sundt, at hun allerede nu (så småt) begynder at blive bevidst om, at hun har det godt og lever under nogle forhold, der giver hende rigtig gode chancer.

Da jeg spurgte hende, om hun vidste hvad det betyder at være fattig, svarede hun: “Ja. Det er Hans og Grete også!” Og så snakkede vi lidt om det. Da vi kørte videre i dag, spurgte hun mig, “Kan manden så købe et hus nu?”, og selv om jeg måtte skuffe hende og sige, at det kunne han desværre ikke, så er det virkelig interessant at se, hvor mange og hvilke tanker det sætter i gang hos hende.

Der er jo ingen tvivl om, at fattigdom og hjemløshed er et langt større problem her end i vores trygge hjemland, og selv om det faktisk på ingen måde er så fremtrædende her hvor vi bor, så er det en af de samfundsmæssige problematikker, der gør, at jeg har svært ved at se os blive her i mange år. Det er virkelig svært for mig at forlige mig med et samfund, hvor der er så lidt hjælp at hente, hvis man ikke selv har evnerne, heldet eller familierelationerne til at opbygge sin egen gode indkomst. Jeg elsker at være her, og jeg ved, at de år der venter os, bliver helt uforglemmelige – men jeg ved også, at der er nogle helt grundlæggende og for mig ufravigelige kerneværdier, som jeg gerne vil have, at mine børn vokser op med.

Vi har det på alle måder rigtig godt. Både her og i Danmark, og det skal vi altså huske at værdsætte.

5 tanker om “Hans og Grete i svingbanen

  1. Jeg ved godt, at jeg vist har (skam)rost din blog tidligere, men jeg ved simpelthen ikke, hvad det er med den og dine skriverier. Du skriver fantastisk spændende, og din blog er blevet den første, jeg tjekker for nye indlæg hver dag. Ikke at jeg forventer ét hver dag, men jeg håber altid, at i dag er dagen. Jeg ved ikke, hvad det er, jeg finder så spændende. Men du skriver godt, reflekteret og gør dig mange gode tanker om både familielivet, Danmark over for USA og livet generelt. Og selv om jeg ikke har børn eller egen familie, så finder jeg det alligevel interessant, og du tumler med nogle rigtigt gode problemstillinger, som jeg også selv reflekterer over, når jeg læser med.
    Det er virkeligt fedt, at du har lavet denne her blog. Du er så god til det. Så bliv meget gerne ved med det!

    1. Sarah, det er jeg simpelthen så glad for at læse. Det er svært at forklare hvorfor, men på en eller anden måde betyder det altså virkelig meget, at andre – ikke mindst sådan nogle som dig, som ikke skal tænke på hverken børn, skole eller diverse praktiske udfordringer – også kan finde noget interessant; en eller anden form for værdi i det, jeg skriver. Det føles rigtig rart! 😉
      Jeg skal nok blive ved. Og nu, hvor der begynder at falde mere og mere ro på, vil der også blive skruet mere op for indlægsfrekvensen. Så håber jeg bare, jeg kan blive ved med at være interessant! 🙂

      1. Du ved, jeg også er stor fan, Julie. Elsker at læse nyt fra vestfronten, når jeg har en stille stund. Og er fuldstændig enig med dig her. Har boet flere steder i verden og vender også selv hjem til kerneværdierne. Men bliver sgu så forargede over, hvor meget danskerne brokker sig (og hvor racistiske de er – og bliver opfattet ). Tænker tit på, at mange vil have godt af at bo i udlandet, så de kan forstå, hvor godt vi har det.

        Iøvrigt taler jeg også med Emilie om alle de børn i verden, der hellere end gerne vil have hendes mad, når hun levner.

        Knus til jer – glæder mig til at se fotos her af jeres nye hus 🙂

        1. Tak, søde Katrine! Ja, det er virkelig vigtigt at holde fast i værdierne. Ikke mindst herovre, hvor forbrugsfesten jo ellers kører for fulde omdrejninger med store biler, air condition over det hele, supermarkedansatte der pakker ens indkøbsposer, og drive thru-alting. Vi får det hele serveret her.
          Da vi forleden kørte forbi det sædvanlige sted, var manden der ikke lige den dag, og M sagde glad: “Ved du hvad, mor? Jeg tror, det er fordi han har fået penge nok til at købe et hus nu.”
          Jeg elsker børns hoveder. 🙂

          1. Åhr, hvor sødt – det kan vi jo naivt håbe 🙂 Ja, elsker også så uskyldige, de er. De kender endnu og heldigvis ikke til de mange grimme sider af verdenen. Håber, det varer ved længe endnu! Misunder dem. Hvor er vi altså heldige, at vi er født i et land som Danmark!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *