Langt fra Los Angeles

Da muligheden for at flytte hertil første gang åbnede sig, skal jeg ærligt indrømme, at min første tanke var: “Raleigh?! Seriøst? Hvorfor ikke New York, San Fransisco, Los Angeles, Boston – eller i det mindste bare en by, jeg har HØRT om?” Raleigh, North Carolina, er nok ikke det første de fleste tænker, når de overvejer at jagte et glimt af den amerikanske drøm – heller ikke jeg. Mens forhandlingerne og forberedelserne stod på, gjorde jeg alt jeg kunne for at blive klogere på stedet, men jeg syntes ikke rigtig, jeg fik nogen åbenbaringer. Og selv om jeg stadig er helt ny herovre, begynder jeg at forstå hvorfor. Raleigh er svær at google sig til. Det skal opleves og læres at kende – og så opdager man, at både byen, områderne og staten er et helt igennem charmerende bekendtskab.

Lad mig begynde med klimaet. Vi ankom første gang i midten af marts, og de dage, vi har haft brug for at have jakker på, kan tælles på én hånd. I øjeblikket ligger temperaturen de fleste dage mellem 27 og 30 grader, og hvis vi lige ser bort fra de allervarmeste eftermiddagstimer, betyder det, at vi kan foretage os alt udendørs. Når vi sidder og spiser frokost på en udendørs café, er det som at være på sommerferie sydpå, og når aftenen nærmer sig, og børnene er puttet, kan vi sidde på terrassen, stadig i shorts og midt i en symfoni af cikader, frøer og subtropiske lyde, vi ikke aner hvor kommer fra.

Raleigh er ikke så meget en by, som det er mange forskellige områder – hver med deres særpræg. Det område, vi har valgt at bo i, består af en masse smukke villaveje, de obligatoriske shoppingområder og et utal af skønne parker og legepladser. Tyve minutters køretur væk ligger den store sø, som byder på sandområder, man kan bade fra, vandrestier og fisketure. Vi har været på jordbærplukningstur, hvor alle børnene kom hjem med røde munde, solbrændte kinder, store maver og plettet tøj, og vi har allerede været til flere byfester med livejazz i gaderne og lokalbrygget øl.

Raleigh er North Carolinas hovedstad, men det er ikke det, man tænker, når man rammer downtown Raleigh. Byens centrum er på mange måder langt mere kedeligt end alle områderne uden for byen, og det eneste sted, vi har rigtig har brugt tid på derinde, er børnemuseet Marbles. Der har vi til gengæld også brugt RIGTIG meget tid! Marbles er det mest fantastiske sted, og jeg har aldrig oplevet mine børn være så optaget af så mange aktiviteter i så lang tid. Der er et område med fuldt udstyrede ambulancer og brandbiler, et landbrugsområde, hvor man trækker i en kedeldragt og fodrer tøjkøer, strigler tøjheste og samler æg fra tøjhøns på lange hylder, der er et pizzeria, hvor man iført forklæde kan kreere sin egen stofpizza, bage den i den kæmpestore legeovn og køre ud med den på en budcykel. Der er et gigantisk sørøverskib med rebstiger og hængekøjer, der er en vandbane, og der er et helt område med basketball, klatrevæg, dansespejle med musik og skørter og fysikforsøg. Og det er bare en brøkdel af det. Alt sammen selvfølgelig i børnehøjde, fyldt med lærerige elementer og vanvittig gennemført. Vi har købt årskort og kommer til at tilbringe mange, mange søndage der.

IMG_1725 (2)

 

IMG_1683 (1)

I det hele taget er Raleigh et rigtig godt sted at være både barn og voksen, og efterhånden som vi opdager flere af områdets muligheder, går det mere og mere op for os, hvor stort et tagselvbord det er. Det kan altså godt anbefales, dét der med at starte forfra en gang imellem; også selv om starten sker fra et ukendt sted. I virkeligheden er det måske de ukendte steder, der har mere potentiale til at overvælde, overvinde og overraske. Præcis som Raleigh er godt i gang med nu. 🙂

 

3 tanker om “Langt fra Los Angeles

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *