Om sommerfugle og sorg

IMG_1748

I M’s klasse – og på skolen i det hele taget – har sommerfugle en stor betydning. Jeg har aldrig bemærket det eller undret mig over, at M hver dag kommer hjem med sommerfugletegninger eller -malerier. Heller ikke tænkt nærmere over de store, håndlavede sommerfugleformede messingbænke der står i en af skolens mange haver – selvfølgelig omgivet af sommerfuglebuske. Indtil i går, hvor en af de andre forældre hev fat i mig med ordene, “der er lige noget, du bør vide om klassen.”

M har to lærere. Den ene, en midaldrende og meget rolig herre, er hendes klasselærer, og den anden, en midaldrende sydamerikansk kvinde med en accent som Gloria fra “Modern Family” og et varmt hjerte, er lærerassistenten. Samtidig er hun spansklærer for de børn, der går et år over M. Hun er kærlig og omsorgsfuld, krammer M og kalder hende “mi amor” hver dag.

Denne skønne kvinde – Martita – havde engang to døtre. Men for syv år siden mistede hun den ene af dem i en frygtelig mountainbike-ulykke. Datteren var i starten af tyverne, nygift og – fandt de ud af efterfølgende – gravid. Det er så tragisk, som det overhovedet kan blive. Martita var selvfølgelig i dyb sorg og i årevis kunne hun slet ikke tale om hverken ulykken eller datteren, men hvert år på datterens fødselsdag blev hun mindet med en gåtur i et særligt område. Den mor, der fortalte mig om det – Stephanie – er en såkaldt “room parent”, dvs. en, der sørger for at arrangere og organisere, når der er noget, forældrene skal være med til, og hun var med på gåturen. Samtidig begyndte de andre forældre at snakke lidt, for nogen vidste hvad der var sket, andre vidste det ikke, og andre igen havde måske kun en halv eller endda forkert version. Efter nogle år gav Martita Stephanie lov til at fortælle klassens forældre hvad der var sket – og fra da af mødte alle forældre op til gåturen, som de nu går sammen hvert år.

Sommerfugle havde en særlig betydning for Martita og hendes datter, så skolen fik en kunstner til at lave en mindebænk, som er den, jeg ser hver dag – og som jeg nu forstår vigtigheden af. Af samme grund har sommerfugle så stor en plads i de kreative projekter i M’s klasse. Nogle vil måske mene, at det var for meget og ikke på sin plads at blande privatlivet og en personlig sorg ind i sit arbejde med børn på den måde, men jeg er helt uenig. Børnene ved jo ikke, hvorfor de maler så mange sommerfugle, men det betyder, at der er en aura af respekt for Martita – ikke som lærerassistent, men som menneske og mor.

Stephanie fortalte mig ikke historien for at sladre eller skabe drama. Hun ville forberede mig på, at Martita stadig kan blive så berørt af det, at hun kan begynde at græde, og hun ville også gerne have, at jeg kendte til gåturen. Men mest af alt fortalte hun mig det ud af empati. Den sorg, som dette varme, skønne menneske bærer på, forsvinder aldrig, men måske – bare måske – bliver den med årene lidt lettere at bære, når der er flere skuldre til den. Jeg måtte rent faktisk kæmpe for at holde tårerne tilbage, da Stephanie fortalte mig om det – jeg synes trods alt ikke, jeg kender folk godt nok endnu til at bryde ud i gråd midt på skolens parkeringsplads – og selv om min plan var at skrive dette indlæg i går, måtte jeg udskyde det, fordi jeg simpelthen ikke kunne uden at græde. Selvfølgelig primært fordi det er så forfærdeligt, at det ikke er til at bære, men også fordi det virkelig bevægede mig, at alle omkring Martita – ikke kun hendes familie, men kollegaer og hendes elevers forældre – i den grad har taget hendes sorg til sig og gør alt hvad de kan, for at respektere den og hjælpe hende.

Det ville virke helt enormt forkert og temmelig upassende at sige, at jeg glæder mig til den gåtur. Men det fællesskab den repræsenterer, den indbyggede villighed til, ja, nærmest insisteren på, at række en hånd ud til dem, der kæmper – det er jeg glad og taknemmelig for at få lov at deltage i.

2 tanker om “Om sommerfugle og sorg

  1. Rørende historie, sikke sympatiske mennesker, I er omgivet af. Jeg nyder dine indlæg, Julie, men det har du nok bemærket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *