Raleighs fineste floskel

IMG_0720
Aftensol ved springvandet i Lafayette Village. Totalt kitschet – og totalt fantastisk!

Da vi lige var flyttet hertil, blev vi tildelt en såkaldt relocation agent, som skulle hjælpe os med at blive etableret. Hun skulle assistere os i forhold til bankkonti, social security number, kørekort og alle de andre (bjerge af) administrative detaljer, der skal på plads, når man flytter til USA. Noget af det første hun gjorde, var at køre en tur med os. Hun ville gerne vise os lidt forskellige områder og steder, der kunne være interessante for os at kende til. Det allerførste sted, hun tog os hen, hed Lafayette Village. Vi troede, det var en joke. Lafayette Village er ved første (og andet, tredje og…) øjekast det mest kitschede og totalt malplacerede sted, man kan forestille sig. Det er et område af caféer, restauranter og butikker, og den slags områder er der jo utallige af herovre, men Lafayette Village udmærker sig ved at være bygget op som en lille fransk landsby. Der er små gader, pladser med fontæner, markiser, skilte med meget sydeuropæisk klingende navne – ja, der er sågar et Eiffeltårn i miniaturestørrelse. Og så ligger hele området plasket lige ind mellem et par store indfaldsveje. Det er simpelthen så syret!

De første mange uger glemte vi alt om det, fordi det virkede så kunstigt, at vi slet ikke følte trang til at udforske det – lige indtil min gode veninde herovre fortalte mig, at man altså fik byens bedste kaffe på en af caféerne der. Det førte til mit første rigtige møde med Lafayette Village – og hun havde ret. Cafeen Jubala Coffee laver ikke bare den bedste latte, jeg har fået i Raleigh, de laver også fantastisk morgenmad (havregrød med frisk frugt og kandiserede valnøddekerner – ja tak!), der er gratis wi-fi, borde i solen og en skøn stemning.

IMG_0738
En hvedeøl fra fad, mens børnene løber og leger? Tak som byder!

Efterhånden fandt vi ud af, at området faktisk også bød på andre hyggelige restauranter, og det bedste af det hele er, at det er et perfekt sted at have børn med. Vi går meget ud og spiser herovre, og selv om langt de fleste restauranter er virkelig børnevenlige, så kan det altså godt være kedeligt for en på fem og en på knapt to at sidde ved et bord og opføre sig “pænt”. Her ligger de fleste af restauranterne ud til en kæmpe græsplæne med bolde og et lille springvand, og når man har et bord udenfor (og hvorfor skulle man ikke det, når North Carolinas maj-aftener byder på 26 grader?), kan de stæse rundt så meget de vil, så snart de har spist deres mad.

Lafayette Village gik fra at være et sted, vi i vores europæiske snobberi rynkede lidt på næsen af, til at være et regulært stamsted. Jeg kommer der mindst to gange om ugen og spiser morgenmad, når jeg har kørt børnene i skole, og bare i denne weekend har vi spist middag der to gange. Og sådan er der faktisk rigtig mange ting, der åbenbarer sig herovre. Jeg kunne fylde indlægget her med floskler om ikke at skue hunden på hårene, skinnet bedrager osv – men sandheden er, at netop de steder, der ligner de største floskler og som indbyder til at blive omtalt i dem, ret tit også er dem, det kan betale sig at udforske lidt. For under klicheerne venter charmen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *