Social media power!

Da jeg var fem år gammel, fik min far en stilling i en lille på Sydsjælland, og vi flyttede til en endnu mindre by i nærheden. Byen havde et par tusind indbyggere, så det var virkelig et lokalsamfund, hvor man ikke kunne skjule noget for nogen, hvis man ville. Men det var også et nært samfund på den måde, at relationer var tætte og dybe, og jeg havde virkelig mange gode venner i de ti år, vi boede der. Både piger og drenge, og det er en af de sidstnævnte jeg kan takke for baggrunden for dagens indlæg.

Jeg har ikke set Martin, siden vi flyttede fra den lille by i 1994, men for et års tid siden blev vi venner på facebook. Ikke at dét på nogen måde øgede vores kontakt, men gennem vores digitale venskab kunne jeg se, at han og familien var flyttet til USA, så da vores nuværende planer begyndte at finde en støbeske, skrev jeg til Martin for at spørge lidt ind til, hvordan det havde været for dem og deres børn. Det er ingen hemmelighed, at det er vores to børn og de indtryk og forandringer, der venter dem, som fylder mest i mine tanker om flytningen. Martin har givet mig en masse gode informationer og aspekter, vi kan forholde os til. Men endnu bedre kunne han give mig en kontakt – en veninde til hans kollega – som rent faktisk er vokset op i Raleigh, har boet i Grækenland og Paris, og nu er vendt tilbage til Raleigh, hvor hun bor med sin datter og mand.

Jeg skrev til hende, og hun havde uendelig mange gode input til områder, skoler, aktiviteter – ja, alting. Af den slags ting, der bare hjælper rigtig godt med at gøre “the great unknown” lidt mere known – og lidt mindre skræmmende.

Siden den første mailkorrespondance er jeg også blevet facebook-ven med Lauren, og vi skriver sammen dagligt – hun svarer på alle mine mange tusind spørgsmål og kommer med viden, jeg ikke vidste jeg behøvede, men som jeg elsker at få, og vi glæder os begge til at mødes, når jeg og familien er flyttet derover.

Så lige nu – hvor det at skulle sige farvel til alle mine fantastiske venner og vores kærlige familier giver anledning til ret mange tårevædede tanker – er jeg bare ret glad for, hvad facebook kan gøre. Ikke nok med, at jeg kan holde kontakten til alle dem herhjemme – facebook har også allerede banet vejen for nye relationer hvor vi kommer frem. Det lyder måske sådan lidt sødsuppe-agtigt, men nu ER det jo også USA, vi flytter til. Og when in Rome, right? 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *