Farvel til konkurrencestaten

Det var faktisk min mening at skrive et fint og billedspækket indlæg om vores lille køretur på Blue Ridge Parkway i weekenden, men pludselig dukkede der noget op, der satte nogle lidt andre tanker i gang. Så de kommer her – og så må I få billederne næste gang. 😉

Det er nok ikke gået mange næser forbi, at H&M lige har lanceret deres nyeste designersamarbejde, denne gang med Balmain. Det er der som sådan ikke noget nyt i, og jeg har (eller har haft) ting fra masser af deres tidligere samarbejder, men jeg mindes ikke, at hypen har været så vild (eller priserne så høje) som denne gang. Og efterhånden, som nyhederne fyldtes af artikler og historier om unge, der pjækkede fra skole for at ligge i kø i dagevis og efterfølgende brænde mange, mange tusinde kroner af på (H&M)tøj – i flere tilfælde både støttet og sponsoreret af deres forældre – blev jeg ikke bare godt gammeldags forarget, men faktisk også lidt lettet.

Jeg har brugt en stor del af et årti i en stilling, der var både lærerig, udviklende, interessant, underholdende og sjov, men på mange måder også dybt overfladisk. Det jeg beskæftigede mig var overfladisk, og på en eller anden måde smittede det også af på min person og mine værdier på den måde, at de ting, jeg gik op i at udstråle, i lang tid også var overfladiske. Og, for nu at sige det ligeud, skideligegyldige. Samtidig har jeg altid lidt af den usikkerhed, som så skræmmende mange piger og kvinder oplever gennem alt for mange år. Jeg har brugt så meget tid og energi på at gå op i mit ydre, min status, min vægt, min coolness, min usikkerhed, at jeg nærmest kan blive helt deprimeret ved tanken om, hvad den energi, tid og tankevirksomhed ellers kunne have været brugt på af langt mere konstruktive ting.

Jeg havde gjort mig nogle tanker om forfængelighed, inden vi kom herover, men det, jeg synes, jeg kan mærke en forskel på nu, er noget andet og mere end bare forfængelighed. Det er den evige konkurrence, jeg har ladet mig selv ligge under for i alt, alt for mange år. Den evindelige sammenlignen mig selv med alle andre – veninder, (be)kendte, tilfældige piger på gaden, i bladene og alle mulige andre steder. Sammenligninger, der ikke bare er fuldstændig umulige og pære/banan-agtige, men også helt igennem formålsløse. Hvad er pointen? Hvad er pointen i at bruge så meget energi på at tænke over, om jeg nogensinde kan blive lige så slank/glathudet/spændende/energisk/positiv/velklædt som hende dér, der står ved siden af mig? Og som jeg måske ikke har noget forhold til og om fem minutter aldrig ser igen?

Den konkurrence kan jeg mærke, at jeg har sluppet. Og det bedste af det hele er nærmest, at det er sket helt uden, at jeg lagde mærke til det, før jeg pludselig blev bombarderet med alle de der H&M/Balmain-artikler, der mindede mig om, hvor hårdt og tomt det kan være at holde sig oppe i det konkurrende miljø, jeg som både ung og lidt ældre levede i derhjemme. Jeg sammenligner ikke mig selv med nogen herovre. Jeg forsøger ikke at imponere, jeg har ikke noget image, der skal plejes. Jeg bruger stort set aldrig makeup længere, mit hår lever sit eget liv, og når jeg dyrker sport, er det for første gang i mit liv, fordi det gør mig glad og giver mig overskud – ikke fordi, jeg håber det gør mig tynd. Jeg er blevet mere rummelig, mere rolig – og langt mindre dømmende, ikke bare i forhold til andre, men også mig selv. Det er en kolossal lettelse, og jeg anede faktisk ikke, at jeg kunne. At det var muligt for mig at give slip på alle de forventninger, jeg havde sat op for mig selv, om at jeg skulle ligne de andre.

Det her blev et af de mere rodede indlæg, og jeg håber, I kan finde lidt hoved og hale i det. Jeg håber også, at det ikke fremstår alt for “jeg er taget til Tibet og har fundet mig selv, og fra nu af vil jeg kun tale positivt og langsomt”-agtigt, for det er langt fra dér, jeg er. Det er små skridt. Jeg kan bare mærke, at min egen lille benhårde konkurrencestat har slippet sit krævende tag i mig – og uden, at mit legeme har tabt et gram, har dét gjort mig ti kilo lettere.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *