The great BIG South

Jeg har virkelig villet skrive det her indlæg rigtig mange gange, men hver gang jeg prøvede, var det som om det alligevel virkede lidt underligt at skrive om noget så tilsyneladende vildt overfladisk. Der dukkede ligesom altid nogle vigtigere temaer op. På den anden side har det været et af de emner, som jeg tænkte en del over, inden vi flyttede hertil – og som andre på vej herover måske også tænker lidt over: Bliver man tyk af at bo i USA?

“Amerikanere er så fede” er en stereotyp kliché, der lever i bedste velgående, og selv om jeg absolut ikke bryder mig om den slags generaliseringer, så kan hverken jeg eller andre benægte det faktum, at der altså er rigtig, rigtig mange overvægtige mennesker i det her land. Overvægt er et kæmpestort og voksende problem – især i Syden, hvor jeg bor. Og ja – der er rigtig, rigtig gode muligheder for at blive tyk, når man bor her. Der er fastfood-kæder overalt (en meget populær kæde i Syden er Bojangles, der bl.a. laver friturestegt kylling serveret med en fedtet scone-agtig bolle), og det kan været rigtig svært at finde noget sundt på de forskellige menukort. Salaterne svømmer i fede og sukkerfyldte dressinger, og i de fleste sandwiches er der proppet så meget ost og mayo ind, at de er svære at gabe over. Restaurantklassikere som lasagne, pizza, diverse pastaretter og forretter er som regel overhældt med ost i mængder, der gør der gør retterne nærmest ukendelige.

Mange amerikanere har virkelig dårlige madvaner, og der hvor N arbejder lige nu, møder mange af de ansatte ind med en morgenmad bestående af pizza eller donuts og et par liter sodavand. Klokken syv om morgenen. Skolebørn får kiks, juice og sågar slik med på deres madpakker, og det er på ingen måde usædvanligt at give sit barn en lille Snickers med til frokost. Min veninde L fortalte mig, at lærerne på hendes datters skole havde måttet understrege over for forældrene, at marmeladen i en peanut butter & jelly sandwich altså ikke talte som frugt, og at ostepops ikke var rigtig ost.

I Danmark cyklede jeg alle steder, især da vi boede i København. Og selv da vi flyttede ud af byen, cyklede jeg hver dag – til børnenes institution, til stationen, til supermarkedet – til bland selv-slikbutikken 😉 . Herover er der ikke noget, der hedder daglig “uplanlagt” motion, og hvis jeg vil bevæge mig, skal jeg træffe et aktivt valg for at få det ind i min dag. Jeg bruger så meget tid i min bil, og selv om vi bor tæt på alt, gør afstandene stadig, at det aldrig ville være en mulighed at gå til skolen eller supermarkedet. Og jeg ville aldrig turde bevæge mig ud på vejene med en børnefyldt ladcykel! Jeg har en intention om at få bevæget mig på en eller anden måde hver dag, og lige nu skifter jeg mellem hot yoga – som jeg virkelig har forelsket mig i – og små løbeture på 4-5 kilometer. Jeg er omringet af smuk natur, og årstiden lige nu gør bare det hele endnu smukkere, så et par gange om ugen løber jeg rundt om Lake Lynn, som er mit yndlings-frisk-luft-sted.

Jeg løber mine ture om morgenen, når jeg har afleveret børnene - og lyset er allersmukkest!
Jeg løber mine ture om morgenen, når jeg har afleveret børnene – og lyset er allersmukkest!

Lige nu vejer jeg tre kilo mere, end da vi kom. Og det kunne SAGTENS have været meget mere. At bo her – især når man ikke hører til den kategori af mennesker, der kan spise hvad de har lyst til og aldrig tage på – kræver virkelig, at jeg er opmærksom på ikke bare min egen kost, men så sandelig også børnenes, så de ikke vokser op med en forestilling om, at Snickers, ostepops og æblejuice til frokost er normen. M er begyndt at beklage sig lidt over, at hun ikke har chokolade med ligesom flere af sine venner, og hun synes uden tvivl, at jeg er både benhård og vildt irriterende, når jeg ikke vil give mig. Vi har for nylig lavet en aftale om, at hun får lov at få et lille stykke chokolade med om fredagen – et kompromis, vi begge kan leve med. Vores børns skole er endda langt fra så slem som mange af de andre, og de fleste har (relativt og efter omstændighederne) god og sund mad med. Men sammenlignet med danske rugbrødsmadder er det altså stadig i en helt anden madpyramidekategori!

Efteråret er fantastisk herovre og gør det ret nemt at komme udenfor!
Efteråret er fantastisk herovre og gør det ret nemt at komme udenfor!

Så ja – man kan meget nemt blive tyk af at bo her, og det kræver faktisk ikke nogen særlig stor indsats. Men man kan også sagtens IKKE blive det. Hvis man vænner sig til, at valg, der har med kost og motion at gøre, nok er nødt til at være mere bevidste herovre end derhjemme, er man godt på vej. Og samtidig med, at mulighederne for fedtet, friturestegt junk er nærmest uudtømmelige, så byder supermarkederne altså også på et langt større udvalg af sund mad, end jeg nogensinde har oplevet derhjemme. Mit yndlingssupermarked er Whole Foods, som måske nok kommer til at smadre familiens madbudget, men som har så meget fantastisk lækker og sund mad, at det kan føles som en lille fest at handle der.

Bottom line: Der er noget om snakken, men så slemt behøver det heller ikke at være. Mest af alt handler det nok bare om at tage mere ansvar for sin sundhed, end man er vant til. Og når alt kommer til alt, er det måske ikke det værste, man kan gøre, vel?

 

 

3 tanker om “The great BIG South

  1. Man kan også se tendensen lidt i det skjulte; fx kan du nogle gange få 2 x Ben & Jerry’s for hvad der svarer til 40 kr, hvor en økologisk agurk kan komme op på 17 kr – det inspirerer altså heller ikke just til at fylde vognen med friske grøntsager…
    Overraskende nok er jeg blevet langt mere vegetarisk (jeg er normalt ikke vegetar, og spiser også stadig kød) herovre, fordi det er så dyrt med kød, i hvert fald i de nærmeste supermarkeder. Det er godt nok mærkeligt at opleve, at USA, som engang var så billigt, nu er voldsomt dyrt på visse områder. B&J’s og sodavand koster ikke penge, men friske grøntsager koster dig en arm. Det er altså vildt nok!
    Og så kan man også hurtigt savne Københavns cykelvenlighed 🙁 Det er god, nem motion, som man slet ikke tænker over.

    Sjovt så forskelligt det er byerne imellem, ellers – her i Chapel Hill er der nærmest ingen tykke mennesker, de fleste er studerende, og de er altså nogle veltrænede mennesker. Men byen består så også af 50% studerende… så det er måske nok derfor, her er nærmest ingen andre 😛

    1. Jeg er blevet SÅ overrasket – ind imellem nærmest rystet! – over hvor dyrt det er at købe ind herovre. Jeg ville købe en pose æbler i dag – en pose med 3 lb i kostede 7 dollars! Ej, men det er jo vanvittigt. Og det var ikke engang i Whole Foods, haha!
      Jeg tror generelt, at overvægten er et mindre problem i større byer end på landet. Raleighs “pæne” omegn er ikke domineret af meget overvægtige mennesker, og her hvor jeg bor, ser jeg ikke ret mange større personer, end jeg gjorde derhjemme. På børnenes skole er der stort set ingen af forældrene (eller lærerne), der er overvægtige. Tværtimod kommer alle mødrene i deres træningstøj hver dag! 😀

      Men lige så snart man kommer længere væk fra byen, begynder der at tegne sig et noget andet billede, synes jeg. Du skal ikke ret langt sydpå, før både menneskene og junkfood’en fylder mere i gadebilledet.

      1. Ja, det er helt tosset! Og når man ikke har bil, så er det både dyrt og besværligt at få fat i friske, lækre grøntsager. Jeg savner godt nok fakta nede om hjørnet! Men det er nok lidt nemmere, når man har bil – dog selvfølgelig stadig lige så dyrt, desværre.

        Tror, at du har ganske ret i, at det er et større problem på landet – i de store byer ser man det nærmest ikke, men lidt længere ude er det mere tydeligt.
        Haha, det er så sandt, det med træningstøjet! Men jeg tænker tit over, hvor meget de overhovedet bruger det til at træne… De går i træningsleggins hele tiden! Hvis du ikke har set videoen “Active Wear” omkring, ja, active wear og hvordan amerikanske kvinder går i det konstant, så burde du se den – den er sjov, og SÅ sand! De amerikanere og deres træningstøj…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *