Vi bli’r lidt endnu…

Som jeg lovede sidste gang, ville jeg vende tilbage med et ekstra familiemedlem og som sagt så gjort. Vi har fået pelset selskab af en kælen, lille ven, som lyder navnet Butterscotch (og ja, navnet ligger forvirrende langt fra hendes ydre). Hun er fire år gammel, og vi adopterede hende som en fødselsdagsgave til M, som har ønsket sig en kanin nærmest siden hun kunne sige ordet. Butterscotch er supersød og helt ekstremt blød, og hun er faldet godt til herhjemme.

Butterscotch er konstant omringet af børn (og voksne), der synes, hun er det mest nuttede i hele verden.
Butterscotch er konstant omringet af børn (og voksne), der synes, hun er det mest nuttede i hele verden.

Butterscotch er også lidt et symbol på en beslutning, vi har taget. Vi har nemlig hele tiden lovet M, at hun ville få en kanin, når vi kom tilbage til Danmark, men… Det ser måske ud til at trække ud. 😉 Vi har som bekendt et visum, der udløber til foråret, og vi har så skullet tage stilling til, hvorvidt vi ville prøve at få det forlænget og blive mere end de to år, som planen var. Og beslutningen er truffet – ja, det vil vi gerne. Vi vil gerne blive et eller to år længere end de to oprindelige, og det er der flere grunde til. Den allervigtigste er selvfølgelig helt oplagt: Fordi vi har det godt. Fordi vi trives, fordi børnene er glade, fordi vi efterhånden er ved at få opbygget et netværk af rigtig søde venner og gode bekendte, og fordi der er så meget mere at opleve. En anden grund er selvfølgelig også mere karrierebaseret, og uden at gå for meget i tekniske detaljer, handler det simpelthen om, at det firma N har udviklet og driver, stadig har så mange fantastiske muligheder at byde på med ham ved roret, at vi ikke er klar til at sige “det var så dét” og give styringen videre.

Det er svært at forklare, men vi har den her følelse af, at vi slet ikke er “færdige” med at være her. Vi har længe følt os hjemme, men det er en følelse, der bliver mere og mere velfunderet – og så hjælper det altså heller ikke, at jo længere tid vi bor her, jo mere går det op for os, hvor mange eventyrligt smukke steder vi simpelthen er nødt til at se, inden vi tager herfra. Dog er det i allerhøjeste grad hverdagslivet – og ikke alle ønskerejserne – der ligger til grund for vores valg.

Af samme årsag har vi i et stykke tid gået lidt med overvejelser om, hvorvidt vi i stedet for at blive boende som lejere skulle købe et hus, og tanken bliver mere og mere fristende. Vi har forelsket os ret meget i et særligt område, og vi kigger lidt – indtil videre bare for sjov – på huse der. Flere af vores venner bor der, det er tæt på byen, og det er generelt bare et virkelig hyggeligt sted. Men vi har stadig et år tilbage på lejekontrakten i huset her, og vi skal (i samarbejde med folk, der ved noget om den slags) finde ud af, hvad der er en god investering. Hvis vi køber et hus her, skal det nemlig enten kunne sælges nemt, når vi flytter, eller alternativt kunne lejes ud. Så det er vigtigt, at det er det rigtige. Det hele afhænger selvfølgelig af, at vi får vores visum forlænget, og belært af nervepirrende erfaring er det en omstændighed, der skal være HELT i mål, før jeg tør tænke tankerne videre.

Heldigvis behøver vi ikke nogen forlængelse for at planlægge resten af året, og det har vi så småt gjort. Om en lille måneds tid tager vi til Danmark på sommerferie, og vi har også et par skønne besøg i vente herovre. Vi pønser også på, at jeg tager en tur til Danmark med børnene i december for så at komme tilbage til jul, som vi overvejer at holde et sted, hvor vi kan stå på ski. Park City, Utah, er lige nu i høj kurs, og det kan godt være, at det bliver der, vi ender med at sidde og synge Jingle Bells. 🙂 Lidt solferie må der også til, og ud over en pigeweekend i Miami for mig og et par andre håber jeg, at hele familien kan få presset en Floridatur ind – vi har et par destinationer, vi meget gerne vil udforske. Og så kommer en stor del af vores sommer til at foregå på vand – vi har købt os en lille båd, som vi har liggende oppe på den nærliggende sø, så den er en helt oplagt weekenddestination. Det samme gælder for strandene – North Carolina har nogle helt fantastiske og relativt oversete strande, så der kommer vi også til at tage et par weekender ude.

IMG_7756 IMG_7661

Vores nye yndlings-hængeudsted er båden, som allerede har været vært for mange fine weekender. Og med den lange sommer, vi har i vente, er vandfesten lige begyndt!
Vores nye yndlings-hængeudsted er båden, som allerede har været vært for mange fine weekender. Og med den lange sommer, vi har i vente, er vandfesten kun lige begyndt!

Dét her med at blive længere har ikke været nogen nem beslutning, og selv om den nu er taget, er den egentlig stadig ikke specielt nem. Der er en masse tanker og tvivl, og jeg skifter mellem at være helt sikker på, at det er det eneste rigtige, til virkelig at tvivle på, om vi ved, hvad vi gør, men når alt kommer til alt, så ER det en rigtig beslutning for os. Og det, jeg måske ind imellem glemmer er, at selv om en beslutning er rigtig, er det ikke ensbetydende med, at den er perfekt. At den ikke også indeholder minusser, afsavn, savn, tvivl, usikkerheder og vemod. Det ville være naivt at tro, at så store beslutninger kunne tages uden en bid af alt dét. Det er alt dét, der gør det svært – men heldigvis ikke forkert. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *