Et lille ord med en stor betydning

Jeg har aldrig været en af de piger/kvinder, der talte specielt feminint eller pænt. Jeg kan tage mig selv i at lyde frygtelig københavnsk ind imellem, og hele min ungdom har jeg brugt rigtig mange bandeord. Jeg ved ikke hvorfor, jeg tror bare, det var normalt i min omgangskreds, at man smed om sig med sgu, fandme, satan… og fuck. Sidstnævnte er jo – sammen med shit – nærmest blevet et dagligdagsord på linje med alt muligt andet slang, og selv som voksen har jeg hørt mig selv sige fuck, fucking, what the fuck, for fucks sake og andre varianter rigtig, rigtig mange gange hver dag. Det er såmænd også røget med i et par artikler, er jeg sikker på. Og det er ikke noget, der (så vidt jeg ved) har stødt nogen.

Dét der med at bande er jo mest af alt bare en dårlig vane, men jeg skal godt nok love for, at det er en vane, jeg har lagt fra mig efter at være flyttet hertil. Man siger IKKE fuck her. No, ma’am. Vi er i det pæne Syden, og her bander man ikke. Det gik ret hurtigt op for mig, at ord som fuck og shit er totalt uacceptable her, og jeg har helt ærligt ikke hørt nogen sige nogen af dem i det offentlige rum. Der er heller ingen af vores amerikanske venner, der bruger dem – lige med undtagelse af Steph, men hun er født og opvokset i New Jersey, så hun er på en måde undskyldt, haha. Og selv når hun gør det, så hvisker hun det – og kun på behørig afstand af børnene.

Jeg kunne ikke drømme om at bruge de ord foran vores børn nu. Jeg har helt sikkert bandet foran dem, mens vi stadig boede i Danmark, og der kan måske også godt ryge en “ej, men for fanden da!”-finke af panden herovre, men det er kun fordi det ikke gør så meget, hvis de bliver gentaget blandt andre mennesker. 😉 Ord som fuck og shit er fuldstændig bandlyst i vores hjem nu, og selv om det primært er på grund af børnene, så har N og jeg stort set bare vænnet os af med at sige dem. Det bliver simpelthen opfattet så groft, så stødende og så ubehøvlet at sige den slags herovre, og selv om jeg heldigvis ikke kan tale af erfaring, så er jeg faktisk ikke i tvivl om, at vi ville blive kaldt til en alvorlig samtale på skolen, hvis et af børnene nogensinde brugte de ord.

Længere nordpå er det helt normalt at høre f-ordet brugt i flæng, og jeg tror, ikke man kan bevæge sig ned ad en New York-gade uden at høre det mindst fem gange. Men sådan er det altså ikke her. Her bander man ikke, man råber ikke af fremmede – heller ikke hvis man synes de opfører sig tosset – og man dytter ikke i trafikken (selv om jeg stadig ikke helt har luret, om det er en del af høflighedstingen, eller om det er fordi man aldrig ved hvad folk kører rundt med af våben i deres trucks og derfor ikke bør provokere unødigt). Man opfører sig ordentligt, siger gosh darnit og by golly og oh, my goodness – og man hæver ikke stemmen.

For os danskere, der er vant til ikke bare at høre ord som shit og fuck brugt konstant, men endda også kan se dem brugt i avisoverskrifter og tv-programmer, er det lidt af en omvæltning. Men til alle, der overvejer at bosætte sig i Syden, kan jeg kun anbefale på det allerallervarmeste, at man lægger det fra sig – og helst inden ankomst. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *