Westcoasting

Jeg har været i New York og Washington D.C. nogle gange efterhånden, jeg har været på roadtrip hele vejen ned fra North Carolina til Key West, og jeg har oplevet efteråret nordpå i New England og Maine – men jeg har aldrig været på USA’s vestkyst. Ikke fordi jeg ikke har villet – som tidligere sladderbladsjournalist ville jeg være fuld af løgn, hvis jeg påstod, at Los Angeles ikke var lidt af en drøm 😉 – men fordi det bare ikke lige har passet. Det gjorde det så i den nyligt overståede weekend. N’s firma har både advokater og revisorer på vestkysten, og han har længe haft intentioner om at mødes med dem, så alt ikke foregår over telefon og email. Vi valgte at kombinere det og tage en forlænget weekend til San Diego – og manner, nu kan jeg slet ikke VENTE med at komme vestpå igen!

Vi boede i området La Jolla, der ligger et kvarters kørsel uden for selve San Diego. La Jolla er den fineste lille by med charmerende hoteller – mange af dem med fuldstændig uspoleret udsigt over Stillehavet – og fantastiske restauranter. Vi spiste det bedste mad vi overhovedet har fået, mens vi har boet i USA – flere gange. Ikke mindst på seafood-fronten er stedet fuldstændig himmelsk. Det er en rolig lille by ved vandet, og fra vores hotel – hvor vi havde udsigt over Stillehavet fra både vores suite og hotellets pool – var der fem minutters gang til stranden, men hvis man går lidt op i hotelbudget, er der flere hoteller, der ligger direkte ved vandet. I gaderne er der små lokale handlende, spøjse og spændende gallerier – og selvfølgelig et utal af træningscentre. Det ér trods alt Californien. 😉 Der er en stor, fin park nede ved vandet, hvor børn leger, folk træner, par bliver gift, og alle tager billeder.

img_4012

Glade vejrmøller og drengebørn med varm vind i håret.
Glade vejrmøller og drengebørn med varm vind i håret.

Men det bedste – det allerALLERbedste – ved La Jolla var søløverne. Indrømmet, jeg er nærmest fanatiker, når det kommer til dyreliv, og hvis jeg kan spotte bare den mindste smule pels, knurhår, følehorn eller vinger, kommer jeg hurtigt op at køre. I La Jolla (og andre steder i San Diego) ka man gå ned til stranden og uden de store forhindringer stå en meter fra 50 søløver, der ligger og soler sig på klipperne. Det er fuldstændig fantastisk og – hvis man er lidt vild med dyr – lige til at få en lille tåre i øjenkrogen af. Endnu mere eventyrligt var det, at man ved La Jolla Cove kunne gå fra stranden og ud i vandet og så ellers bare svømme, snorkle og dykke rundt med de søde dyr, og vi ærgrede os helt vildt over, at vi ikke havde taget vores våddragter med, så vi kunne have gjort det samme (vandet er KOLDT på vestkysten!). Næste gang, for sure.

img_3995

Seriøst, har I nogensinde set noget så nuttet? Søløver! Så mange af dem! Lige dér for ens fødder.
Seriøst, har I nogensinde set noget så nuttet? Søløver! Så mange af dem! Lige dér for ens fødder.

I samme åndedrag er jeg selvfølgelig nødt til at nævne San Diego Zoo. Den er, så vidt jeg ved, kendt som en af de bedste zoologiske haver i verden, og når man er der, er der ingen tvivl om hvorfor. Der er så mange sjove, spændende og fascinerende dyr, og det bedste er, at de har plads. Med i billetten får man en tur i zoo’ens dobbeltdækkerbus, som giver et virkelig godt indtryk af parken, og en tur i parkens kabinelift, der løfter én højt op over området og giver en ubeskrivelig udsigt (som nok især kan nydes, hvis man ikke lider af højdeskræk…). Med andre ord: Hvis man er i nærheden af San Diego og har børn (eller en glæde for dyr), er San Diego Zoo et must.

img_4041

San Diego Zoo er et af de (desværre) få steder i verden, hvor man kan nyde synet af pandabjørne. Som i nuttethed måske kun får reel konkurrence af koalaerne.
San Diego Zoo er et af de (desværre) få steder i verden, hvor man kan nyde synet af pandabjørne. Som i nuttethed måske kun får reel konkurrence af koalaerne.

Men. Godt nok nævnte jeg, at dyrene var det bedste. Men førstepladsen må nok deles mellem dyrene og solnedgangene. Jeg kan ganske enkelt ikke få nok af at se solen gå ned i Stillehavet (eller andre have), og i La Jolla er synet fuldstændig uden sammenligning. Solen gik ned omkring halv syv om aftenen, da vi var der, så det passede med, at vi kunne gå ned til vandet og nyde synet, inden vi gik over til en af de restauranter vi havde booket bord på i løbet af turen. Jeg har sikkert 70 billeder på både min telefon og mit kamera af noget, der ser rimelig ens ud, haha. Men det er et så betagende syn, at jeg bare måtte forevige hver forandring og hvert lille skifte i lyset.

Solnedgange. Jeg får aldrig nok.
Solnedgange. Jeg får aldrig nok.

Så altså, med andre ord: Kan San Diego anbefales? Oh yeah. Af sted. Nyd det. Nyd maden, nyd dyrene, nyd klimaet, nyd solen – både, når den står højt, og når den glider ned. Det var en fantastisk tur, og der er slet ingen tvivl om, at vestkysten snart kommer på rejseplanen igen.

2 tanker om “Westcoasting

  1. Hallo Julie, Jeg elsker San Diego! Jeg vil rejser til San Diego med min søn i næste weekend. Vi vil bor der for en uge. Tak for billederne 🙂

  2. Jeg er flyttet med min mand til San Francisco i juni i år. Og jeg kan kun give dig ret. Vestkysten er noget helt særligt 🙂 Vi besøgte San Diego i marts, da manden var på konference der, og det er bestemt en by/et område, jeg gerne vil se igen!

    /Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *