Værdier til overvejelse

I sidste uge bragede #covergate løs i alle medier. En meget, meget tynd pige havde fundet vej til magasinet Covers modesider, og det medbragte en shitstorm af den anden verden. Hvilket jeg personligt godt kan forstå, men jeg var dødsensuenig i den retning skidtet blev kastet i første omgang – nemlig efter den stakkels pige. Det tog heldigvis en anden og langt mere relevant drejning, og jeg synes hele problematikken er utrolig godt beskrevet her.

Nå, men ud over den åbenlyse tematik om modebranchens syge idealer og de stakkels piger, der ligger under for dem, får den slags sager mig også altid til at tænke ekstra meget over mit eget ansvar over for den snart femårige pige, jeg har herhjemme (selvfølgelig også drengen, men det er lidt mindre åbenlyst lige nu). Mit håb og min ambition er, at hun aldrig vil måle sit værd på sit udseende. At hun vil have et roligt og respektfuldt forhold til sin krop, at hun vil nyde at bruge den aktivt og energisk, men at hun aldrig vil se den som dét andre mennesker vurderer hende ud fra.

Men børn lærer jo som bekendt en hel del mere af hvad de ser deres forældre gøre, end hvad de hører dem sige, og dér rammer vi så en udfordring. Jeg har aldrig nemlig aldrig selv haft det forhold til min krop, som jeg gerne vil give videre. Jo, jeg kan godt lide at bruge den, og jeg trives klart bedst i de perioder, hvor jeg er både aktiv og tænker over, hvad jeg propper i den, men jeg ville lyve, hvis jeg påstod at det ikke handlede om slank frem for sund og stærk. Alle påbegyndte livsstilsændringer, alle løbeture, alle reformertimer, alle halve tallerkner med dampet broccoli – det har ALTID været slankheden; de dér irriterende ekstra 2, 5 eller 8 kilo, der var det primære mål, og sundheden var så den ekstra bonus, der fulgte med.

Jeg kan godt mærke, at det er en udfordring for mig at give de rigtige værdier videre til min datter, fordi de simpelthen ikke er naturligt lagret i min egen mentalitet. Jeg skal forcere de tanker og “sælge” dem, frem for bare at lade dem afspejles af mine egne handlinger og min måde at “kropsliggøre” hverdagen på. Jeg hører mig selv overbevise hende om, at hun skal spise sit rugbrød før ostehapsen, fordi “det bliver man stor og stærk af”.

Om ganske få uger flytter vi til en stat, hvor 65 % af alle voksne er overvægtige. En stat, der ligger på en ærgerlig femteplads over børnefedme, og med så uheldige tal handler det altså ikke om forfængelighed. Det handler ikke om at være slank eller leve op til nogle subjektivt fastsatte idealer. Det handler om små kroppe, der skal bygges ordentligt og være springbræt for alt det sjove, en barndom har at byde på.

De første par måneder kommer børnene til at gå hjemme sammen med mig, og det er vist en rigtig god lejlighed til at tage et nysgerrigt og grundigt kig på alle de muligheder, der er for hver dag at bruge sin krop. Uden at tænke så meget over det – det skal bare gøres, leges, spilles, fanges, kildes, tumles og udforskes. Jeg er sikker på, det bliver vildt sjovt for mine børn – og rigtig, rigtig sundt for mig. 😉

4 tanker om “Værdier til overvejelse

  1. Covergate is all about the money, Honey. Dine børn kommer til at opleve et liv, hvor kroppen er en naturlig del af det at være menneske og derfor skal den passes og plejes. Det skal I nok sørge for uanset hvor I befinder jer i verden. Of course there will be problems with Nutella and the likes❤️❤️❤️. Det bliver en kæmpe oplevelse. Jeg vender tilbage på et tidspunkt hvad angår tosprogethed, hvis du er interreseret. Lots of love, Jacqui

    1. Tak, Jacqui. Og det kan meget vel være, at du får en masse spørgsmål, efterhånden som realiteterne indfinder sig! 🙂

  2. fine tanker om værdier og hele den her Cover-ballade har (igen) sat fokus på syge idealer de færreste kan leve op til. Tænker imidlertid at unaturligt tynde kroppe blot er én af de problematiske værdier, som ingen af os næppe ønsker at videregive til vores poder. I vores vestlige samfund signalerer vi i høj grad, at vi er noget i kraft af udseende,- herunder krop, tøj og hvad vi ellers omgiver os med. Vi forbruger som aldrig før og tilstræber abnormt høje skønhedsidealer. Det har selvfølgelig en konsekvens for alle dem, som ikke kan være med (dem er der mange af og særligt problematisk bliver det for dem, som ikke har fået så meget godt med sig i bagagen) Tænker at vi som forældre- og forbrugere – er de nærmeste (og måske eneste) der kan gøre en forskel, omend en lille én.

    1. Mange fine pointer, Malene. Det er svært ikke at være enig – og samtidig også svært at navigere i alle de ting, vi videregiver.
      Rent lavpraktisk har jeg så også bare udfordringen med at lære det gode, sunde forhold til krop og bevægelse fra mig. Altså hele dét der med helt naturligt at bruge sin krop, styrke; at værne om den. For at være sund, ikke slank. Det er svært at lade noget smitte af, der ikke er der i forvejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *