Grænseoverskridende

For nogle mennesker kommer dét med at sprænge rammerne og bryde grænserne helt naturligt. Det gør det ikke for mig. Der er virkelig mange ting, jeg skal tage mig sammen og samle mod til, og i mange tilfælde gælder det så harmløse ting, at det virker helt åndssvagt at være bange for det.

For eksempel var det en kæmpe overvindelse for mig at fortælle om bloggen på facebook. Jeg var helt lammet af tanker om, hvad alle mine venner nu ville tænke om det og mig; om det virkede vildt kikset at begynde på en blog nu (sådan ca. hundrede år efter alle de cool bloggere); om jeg kom til at fremstå som én stor kliché. Jeg var også fristet til at præsentere den i kombination med en masse afvæbnende undskyldninger á la “Jaja, nu skal jeg flytte til udlandet, og så skal jeg jo selvfølgelig blogge som en rigtig housewife, haha”. I stedet for bare at lade bloggen og beslutningen stå alene. Jeg valgte alligevel og heldigvis sidstnævnte, fordi jeg bestemte mig for, at jeg simpelthen ikke gad at undskylde for det valg, jeg nu en gang havde taget. Jeg ville jo gerne blogge, så hvorfor undskylde for det? Og hvem var det egentlig, jeg mente fortjente den undskyldning?

Det er så sundt og vigtigt at overskride sin grænser. Også – og måske især – når man ikke er alt for vant til det, og når det føles farligt. Det føles også pænt farligt at sige mit gode, velkendte job op for at følge i hælene på min mand med to børn under armene. Ligesom det er helt vildt farligt og grænseoverskridende at tænke på, at jeg skal til at køre firhjulstrækker på sekssporede motorveje.

Da jeg præsenterede bloggen, blev alle de bange følelser erstattet af gode. Selvfølgelig! Jeg har jo kun søde, gode folk i mit liv – hvorfor skulle det være farligt at lukke dem ind i noget, jeg glæder mig over? Det samme kommer helt sikkert til at ske de næste par måneder. Der er en masse forvirrede fornemmelser, der flakser rundt i krop og hoved lige nu. Men når først skridtet mod og over grænsen er taget, vil det jo vise sig, at farerne i virkeligheden bare er venner, der venter.

En tanke om “Grænseoverskridende

  1. Du skriver SÅ godt og indholdet er meget inspirerende. Bliv ved med det og endnu en gang “God Tur”❤️lots of love to all four ❤️ Jacqui

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *