What I’m thankful for…

Det er den tid på året igen. Skolen lukker, udsalgene starter, og pumpkin spice synes at overtage alle madvarer. På torsdag er det Thanksgiving – eller turkey day, som vores børn kalder det. Vi havde egentlig lidt planlagt at forbigå den i semitavshed (så meget man nu kan når alle snakker om Thanksgiving hele tiden), ikke fordi vi ikke kan lide den helligdag, men fordi det jo ikke rigtig er en tradition vi sådan HELT føler. De første to år vi var her, kørte vi virkelig gennemførte Thanksgivingmiddage med baconsvøbt kalkun, mashed potatoes, green bean casserole, stuffing, sovs, pecan pie – alt selvfølgelig lavet fra bunden, hvilket betød at det meste af dagen foregik i køkkenet, lige indtil det var tid til at få et bad og gøre sig præsentabel til middagen. Men de to år var noget andet, for vi havde besøg fra Danmark, og det gjorde det lidt sjovere at give den hele armen. I år er vi bare os, og hvor hyggeligt det end er, så må jeg altså indrømme, at jeg ikke helt orker det store kalkunshow. Vi overvejede et splitsekund om vi skulle rejse et sted hen over Thanksgiving – nu hvor skolen alligevel er lukket og N uden dårlig samvittighed kan tage fri fra arbejde de dage, der alligevel er lukket ned – men vi følte egentlig, at vi havde været så meget på farten og eventyr i den senere tid, at vi ikke havde ret meget lyst til at tage af sted igen (luksusproblem, I know!). Juleferien kommer til at foregå på ski i Colorado, så vi har også dét at se frem til.

Altså besluttede vi at blive hjemme, og vi begyndte at undersøge mulighederne for at bruge dagen til at hjælpe i et soup kitchen eller lignende – altså steder, der laver og serverer mad til mennesker, der ikke har hverken midlerne til selv at lave det eller et hjem at spise det i. Desværre viste det sig, at man ikke må have børn med i den slags køkkener, og da det skulle være noget vi kunne gøre sammen, måtte den plan lægges på hylden. Jeg  overvejede også om man så måske skulle benytte lejligheden til at lave en ægte dansk julemiddag med and, risalamande og hele pivetøjet, når vi nu heller ikke får dét ellers i år. Men lige så snart børnene hørte om de tanker, gik der fuldstændig panik i dem. “Jamen, vi SKAL da have kalkun!! Hvad med baconen?? Det er jo turkey day! VI SKAL HAVE KALKUN!!!!!” Så kalkun it is. Det bliver en skrabet version af Thanksgivingmiddagen, men kalkunen slipper vi altså ikke for. Måske jeg kan snige en waldorfsalat ind som tilbehør, gnæg gnæg…

N’s baconflettetalent er rimelig sejt, og børnene lader ham vist ikke slippe i år.
Resultatet af rundt regnet otte timer i køkkenet: en tallerken fyldt med kalkun og ting, man ikke kan se hvad er. Bevares, det er lækkert – men i år er det altså ikke arbejdet værd. 😂

I morgen er der Thanksgiving feast i M’s klasse. Det er en årligt tilbagevendende tradition, hvor hendes klasse sammen med to andre klasser laver en r*vfuld mad af forskellig slags, som de så alle spiser sammen efterfølgende. Der bliver lavet mad hele formiddagen, og forældrene kan så melde sig til at komme og hjælpe. Det er helt klart en fordel ved at være den hjemmegående husmor herovre (og at der er så mange af os) – jeg har altid muligheden for at melde mig til diverse aktiviteter, og børnene elsker, når jeg gør det. Det er så hyggeligt at være sammen med dem om skoleaktiviteter, og på en eller anden måde er de altid helt vildt stolte over at dele deres skoleliv med os. Jeg tænker, at det ikke er en følelse, de bliver ved med at have, så jeg må hellere nyde det, så længe de gider have mig rendende. 😉

Efter Thanksgiving er der kun et par uger tilbage af skolen inden juleferien (de holder sig nogle pænt lange ferier på vores skole), og jeg er glad for, at vi i år skal et sted hen med sne og julestemning. Hvor meget jeg end elsker klimaet i North Carolina – og det gør jeg virkelig – så kan jeg ikke lade være med at mærke hvordan nostalgien kommer galopperende, når jeg ser de sociale medier svømme over i danske julebilleder. Pynt på Kgs Nytorv, eftermiddagsjulemørke foran stormagasinerne, gløgg og julefrokoster – ej, men det er jo det hyggeligste i verden. Jeg kan godt mærke savnet af julemåneden derhjemme komme snigende, så turen til Colorado, hvor der er masser af sne, litervis af varm kakao, hue, vanter og forhåbentlig også en julemand skal nok blive den helt rigtige afslutning på et begivenhedsrigt og smukt år. Som jeg slet ikke behøver en stor kalkun for at føle mig taknemmelig for. ❤️

 

2 tanker om “What I’m thankful for…

  1. Åh… husker stadig det fine Thanksgivingbord, som M og jeg pyntede – det var en dejlig dag. Synes det er helt mærkeligt, vi ikke er hos jer hen over den ferie i år 😢

    1. Det var så fint! Vær I bare glade for, at I ikke var her i år. Det var en sølle sygdomsomgang, som stadig ikke har sluppet taget helt. 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *