Rødder

Så langt tilbage jeg kan huske, har musik betydet virkelig meget for mig. Jeg tror det begyndte allerede i otteårsalderen og en spirende forelskelse i min brors idolplakater med Duran Duran, og så fortsatte det med Bros, Rick Astley, New Kids On The Block – og derudaf i årene, der kom. Min musiksmag udviklede sig heldigvis, så den dækkede lidt mere end bare boybands, men både de og alle de andre musikalske input, der kom til senere hen, har uden tvivl været med til at forme mig til den person jeg er nu. Jeg aner intet om “musikpsykologi”, og jeg kan hverken læse en eneste node eller slå en eneste akkord an, men jeg kan sagtens mærke musikkens betydning. Også selv om den er uhåndgribelig.

De senere år har jeg lyttet virkelig ukritisk til virkelig meget – og faktisk nydt både det kunstnerisk velskabte og dét, der er helt igennem bras. Hitlisteørehængere, masseproduceret pop, rap, rock – ikke særlig meget er blevet sorteret fra.

For et par uger siden dukkede så en tilsyneladende “ud-af-det-blå”-indskydelse op. Jeg fik vildt meget lyst til at genhøre en masse Blur – et band, der om nogen har haft betydning for den lidenskab, jeg har til musikken. Jeg begyndte med “Parklife”, gik ret hurtigt videre til “The Great Escape” og har ind imellem også haft små genlyt med de tidligere værker. Sideløbende kunne jeg mærke, at den dér indskydelse bredte sig, og pludselig gik mine dage med at lytte mig igennem alle de albums, jeg i mine yngre år skamlyttede fuldstændigt. Det kom endda så vidt, at min mand løftede et meget spørgende øjenbryn, da han kom hjem en dag og fandt mig i færd med at lave mad til Dire Straits’ “Brothers in Arms”. Et album, jeg havde på vinyl, og som udgjorde en stor del af mit teenagesoundtrack.

Jeg har droppet alt hvad der hedder radio til fordel for The Streets, som jeg fulgte intenst, alle de år Mike Skinner udgav genialiteter under det navn. Ricochets, som minder mig om utallige aftener i indre by med en fasttømret venneskare, som alle delte kærligheden til rockmusik. Becks “Mutations” røg på og sendte mig direkte tilbage til røgfyldte lørdage med to veninder, der var lige så glade for både det album og blå Kings.

Uden at der sådan skal gå al for meget Holger Fortolker i den, så har jeg reflekteret lidt over den her pludselige trang til at høre alt det gamle. Og jeg tænker, at det måske har noget at gøre med at søge en tryghed?

Jeg har sagt mit job op, og selv om vi har en plan, er alt usikkert. Også min fremtid. Hvem skal jeg være nu? Måske, når alt dét navlepilleri bliver så frygtelig usikkert, er det dejlig trygt at finde tilbage til noget af det, man i hvert fald VED, man er. Eller har været. Lidenskaben for musik har aldrig været noget, jeg har valgt til – den har bare været der. Og den har været velkommen, og jeg har dyrket den og holdt af den.

Det giver virkelig meget mening for mig, at hele den side af mig kommer så meget til overfladen nu. Måske er jeg alligevel lidt mere intimideret af alt det der venter, end jeg gik og troede; måske følte jeg lige et behov for at finde nogle rødder – og som så ofte før er det musikken, der sætter ord på de følelser, jeg måske ikke selv er helt i kontakt med. Eller vidste var der!

Og nu må I have mig undskyldt- jeg har vist en gammel Lisa Ekdahl-sag jeg skal have fundet frem. 😉

 

3 tanker om “Rødder

  1. Jeg tror, at du har ret i det med at finde tryghed i musikken – og finde tilbage til det, man var (og er). Men for mig handler musikken også i høj grad om relationer, minder og gode historier – og er med til at binde os sammen. Mine bedste musik-oplevelser med dig tæller mange, men måske mest: en fælles obsession af QOTSA, Kaizers-koncerter i Vega – og ikke mindst Roskilde festivaler med Mabel-hår, lunkne Harboe-pilsner og masser af grin:-). Alt det er vigtigt i VORES fælles historie:-)

  2. Ved du hvad, Eva? Kaizers var faktisk næste på listen. Jeg ved ikke hvorfor QOTSA ikke har været oppe, når det nu er det band, der har betydet ubetinget mest. Måske fordi de bare har været med hele vejen?
    Men alt hvad du skriver, er sandt. Og godt. Og blandt de ting, jeg sætter allermest pris på. 😉

  3. Åh jeg er så meget med dig her.. Musik har også bare været et soundtrack til mit liv, og at genhøre specifikke sange kan føre mig helt tilbage og lulle mig ind i den mest komfortable boble 🙂 Og ja hvad med QOTSA 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *