When it snows, it pours…

Talemåden hedder jo egentlig “when it rains, it pours”, men med dét syn vi vågnede til i sidste uge, virkede det helt bogstaveligt yderst passende at sætte snow ind i stedet. Januar er altid, sådan vejrmæssigt i hvert fald, en smule personlighedsforstyrret, og der er intet unormalt ved at gå en tur i 20 grader og korte ærmer den ene dag, for så at finde lufferne og huen frem til de minus 14, der slår én lige i ansigtet to morgener senere. Det er vildt syret, men vi er ved at lære det. Så da vejrudsigten i sidste uge begyndte at tale om snestorm, vidste vi godt hvad klokken var slået. En lukket skole, kaos på vejene og masser af tid hjemme. Det ville have gjort sig gældende, selv om der bare var faldet et par centimeter (som det var tilfældet ugen inden, og som selvfølgelig også betød en lukket skole), men heldigvis (når det nu skulle være), var det ikke dét, der ventede os, da vi kiggede ud af vinduerne onsdag morgen.

Det var derimod et vaskeægte winter wonderland, og endda nok et af de fineste jeg har set. En tyk dyne af sne dækkede alt, og kombineret med en himmel, der stadig blændede med sin helt særlige nuance af carolina blue, var det noget, der satte gang i både børnehvin (hos børnene) og barneglæde (hos alle). A var desværre en sygemus, så den første dag gik i sengen for ham, men M fandt det skitøj, som vi havde pakket sammen efter skiferien, frem igen, løb over til naboen, og så så vi faktisk ikke mere til hende før dagen efter. Bogstavelig talt, for hun valgte at sove hos veninden, og de kom kun ind for at hente forsyninger og lidt varm cacao en gang imellem.

Dagen efter lå sneen der stadig, og A var frisk nok til at få glæde af den. Vi gik en lille tur i det frostklare, smukke solskin, og senere på dagen slog vi os sammen med vores gode venner på den anden side af vores lille bagvej og gik ned i den lokale minipark, hvor der endda lå et par kælke til fri afbenyttelse.

To en halv hjemmedage blev det til, og selv om jeg efterhånden havde en følelse af, at vores børn ikke havde været i skole det meste af januar, så var lige de her fridage altså ret velkomne. Der er altså ikke ret meget, der er hyggeligere end sne og al den glæde, der følger med. ❤️

Den første spæde sne kom allerede tirsdag…
…men det var INTET imod det syn, vi stod op til onsdag morgen! Udsigten fra M’s værelse var ikke til at tage fejl af: winter wonderland, når det er smukkest.
A var kun halvandet, da vi flyttede herover, så hans erfaring med rigtig snesjov er begrænset. Det fik vi rådet bod på! (og ja, det er gummistøvler. Vi har så lidt ægte vintervejr herovre, at dét med at investere i et par store støvler aldrig rigtig er kommet på tapetet. Til gengæld har han verdens sejeste cowboyboots 😁)
Glad dreng, blå, blå himmel. Ren endorfingaranti. ❄️
Jeg er ret begejstret for klimaet generelt, og som regel er det solen og varmen, der gør mig glad – men det her kan altså også noget!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *