Hey there, mister Tin Man…

Om et par uger kaster N og jeg os ud i noget, vi ikke har prøvet før: Vi overlader børnene til en babysitter, mens vi tager væk natten over. Vi har været på voksenture før, men det har altid været i forbindelse med, at mine forældre har været her, så de kunne få lidt tid med børnebørnene, og vi trygt kunne tage af sted for os selv. Denne gang er der ikke lige bedsteforældre i nærheden, men af sted skal vi. For Miranda Lambert spiller halvanden time herfra, og der er ganske enkelt intet i denne verden, der kunne få mig til at misse det. Og fordi min begejstring for Lambert er helt ubeskrivelig (grænsende til noget der ligner en besættelse, haha!), har det her indlæg ligget i baghovedet et stykke tid, men jeg har ikke været helt sikker på, om det skulle ud. Jeg er nemlig helt klar over, at hun ikke er en, der strejfer tankerne hos mange af jer derhjemme – men det vil jeg så gerne lave om på. Så her kommer et lille Lambert-intro-indlæg, og jeg HÅBER sådan, at I vil give hende et lyt og en chance. Om I er til country eller ej. Hun er noget helt, helt særligt, og for mig er hun nærmest grunden til, at jeg lærte at elske country. Det forventer jeg ikke nødvendigvis sker for jer (medmindre I lige smider en Nashville-weekend oveni!), men hvis jeg nu bare kunne glæde én af jer med en Miranda-øjenåbner, er det såmænd også fantastisk nok.

Hvis I nu rent faktisk føjer mig lidt og lytter jer igennem indlægget her – eller noget af det – så tag lige og smid en kommentar, ikke? Eller send mig en mail. Jeg vil SÅ gerne høre hvad I synes. Om I kan høre hvorfor jeg er blevet så ultrafascineret af Lambert, eller om det er en total fis i en countryhornlygte for jer.

Jeg går kronologisk frem, men i omvendt rækkefølge (kan man så egentlig kalde det kronologisk?) – ganske enkelt fordi det var hendes seneste album, “The Weight of These Wings”, der fik mig til at opdage hende. Albummet er en ordentlig dobbeltkleppert med 24 numre, og det står stadig for mig som 2016’s ubetinget bedste album – og ikke kun i countrygenren. Der er ikke ét svagt nummer på; til gengæld er der så mange stærke og  magiske, at jeg havde svært ved at vælge bare ét. Og alligevel er der ikke så meget tvivl: “Tin Man” forever. “Tin Man” er så rørende, at jeg stadig – efter hundredevis af gennemlyt – ikke kan høre den uden at få tårer i øjnene. Det er sandt. Det er vildt, hvad musik kan gøre, ikke? Hele “The Weight of These Wings”-albummet er skrevet som en reaktion på den (herovre) meget offentlige skilsmisse mellem Lambert og country-kollegaen Blake Shelton, og albummet er fyldt med så ægte sorg, skuffelse, frustration, tristesse, selvbebrejdelse, håb og alle de andre følelser, der kommer i kølvandet på hjertesmerte, at det bare kryber ind under huden og ligger der. “Vice” og “Runnin’ Just in Case” er andre I bør tjekke, men “Tin Man” er i særklasse (Tin Man, eller rettere The Tin Woodman, fra klassikeren “The Wizard of Oz” er ham, der så brændende ønsker sig et hjerte). Den er så ren, så enkel og så ægte, at jeg ikke kan høre den uden at føle den. Lov mig, at selv om I dropper de andre Lambert-numre, så lyt i det mindste til den her et par gange.

Der er desværre ikke lavet en video (det er ærgerligt nok tilfældet for de fleste af sangene her), men sangen er her – først i albumversionen og bagefter i liveversionen fra sidste års ACM Awards. Begge er gåsehudsskabende.

OBS: Af en eller anden grund (formentlig mine manglende tech skills) er det ikke alle link, der viser videoen som billede her – men tryk bare alligevel. 😄

Liveversionen af “Tin Man” – ståpels coming up:

https://www.youtube.com/watch?v=V8ZzlB0Xp0c

Inden skilsmissen og “The Weight…” kom “Platinum”, som handlede en del om berømmelsen i countrybranchen, Lamberts image og – ironisk nok – ægteskabet med Shelton. Titelnummeret er et sjovt og skarpt, tvetydigt nik til farven på både Lamberts lokker og pladerne på væggen derhjemme. Altså, det er jo umuligt ikke at elske en linje som “You don’t need to be a fighter, honey, just go one shade lighter”. Det er country, når det er bedst: ikke så kompliceret, ikke så mange dikkedarer, men altid med en snert af skarphed. What doesn’t kill you only makes you blonder. 😄

“Platinum”:

https://www.youtube.com/watch?v=rbIfI-8iYuA

“Four the Record” er, som navnet antyder, Lamberts fjerde album og måske min favorit efter TWOTW. Det er klart det album, hvor Miranda har inviteret flest med-sangskrivere på, men det gør absolut ikke noget. Tværtimod giver det sangene variation, luft og overraskende elementer. “Nobody’s Fool”, som er den jeg har valgt at fremhæve, er faktisk ikke engang skrevet af Lambert selv, men derimod af Chris Stapleton (som siden er blevet en kæmpestjerne i sig selv og ryddede bordene ved de store country-awardshows sidste år), og den har det hele: en bar, neon lights (det er svært at finde en ægte countrybasker uden ordene neon lights!), et knust hjerte og en ganske enkelt medrivende melodi. “When they ask I’ll just say he’s nobody – and me, well, I’m nobody’s fool”. Ej, men det fungerer bare.
“All Kinds of Kinds” og “Mama’s Broken Heart” er andre topnumre, og så er der “Over You”, som er en anden tåreperser for mig. På overfladen virker den som endnu en i rækken af kærlighedssange, men den fik skovlen under mig, da jeg læste, at den oprindeligt er skrevet af Blake Shelton (Mirandas daværende mand) til den bror, han mistede i en trafikulykke. Shelton var 14, da det skete, og da han senere havde skrevet sangen, var det for hårdt for ham selv at fremføre den – så den endte som Mirandas. Og den er hjerteskærende.

“Nobody’s Fool”:

https://www.youtube.com/watch?v=5mM4i3-d6Wc

“Over You”:

https://www.youtube.com/watch?v=3Y2icHOgC5U

På “Revolution” er “The House that Built Me” en af de sange, der er værd at fremhæve, men “White Liar” er også et lyt værd.

Jeg fuldstændig forgabt i “Crazy Ex-Girlfriend”, som var Lamberts andet album. Der er simpelthen så meget power i det album; sangene er uperfekte, skramlende og rå, sjove og stærke, og så er det bare et album med så meget personlighed, at jeg aldrig kan lade være med at SKRÅLE med. Højt!! Titelnummeret “Crazy Ex-Girlfriend” er et must-hear, som er umuligt at sidde stille til (personligt kan jeg ikke lade være med at råbesnerre “I’m mad as hell!”), men “Gunpowder and Lead” er også en virkelig vigtig spiller her. “More Like Her” er sød og sørgelig og rørende. Og så er “Famous in a Small Town” bare en ægte feelgood-basker, som jeg elsker – og den eneste af de nævnte med en video. Så den er her.

“Famous in a Small Town”:

https://www.youtube.com/watch?v=_xjy6EuMPGA

Sidst, men ikke mindst, har vi “Kerosene”, der bare er en helt igennem bomstærk debut. Lambert har braget igennem siden da, og hvert eneste album har budt på en markant udvikling i hende, både som sangskriver og performer – men personligheden er aldrig forsvundet. Titelnummeret og “New Strings” er oplagte at hive frem, men balladen “Love Your Memory” kan altså også noget.

“Kerosene”:

https://www.youtube.com/watch?v=rB7ONnfIjaI

Tak fordi I lyttede med!

2 tanker om “Hey there, mister Tin Man…

  1. Jeg kan afsloere, at sidst du skrev om Miranda Lamberts nye album, blev jeg nysgerrig og fandt det frem paa spotify. Og saa er det saadan ca blevet spillet temmelig meget siden da. Det er jo toplaekker kvalitet og mine favoritter er klart pink sunglasses. Den har humor og stikker lige en smule dybere end man foerst tror. Men jeg har ikke dykket ned i hendes gamle albums. Endnu……..

    1. Nej, hvor det glæder mig at høre det, Henriette! Helt oprigtigt. Jeg er virkelig af den opfattelse, at lige præcis dét album er så meget balsam for sjælen, uanset om man (tror man) er til country eller ej. Pink Sunglasses er skøn og fræk og, som så mange af hendes på-overfladen-supersimple tekster nemlig mere facetteret end som så.
      Der er ikke noget af hendes tidligere, der minder om The Weight…, men fælles for alle albums er, at udviklingen er markant. Jeg har et virkelig blødt punkt for Crazy Ex-Girlfriend, fordi det bare stinker så meget af attitude, og det er så råt. God fornøjelse, hvis du dykker videre – og vend endelig tilbage med din mening, hvis du har lyst!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *