Otte år med dig.

Jeg har brugt et par uger på dels at løbe rundt og rydde op, ordne og forberede (og guderne skal vide, at det ikke er min stærke side), og oven i det hele har jeg skullet lyde overbevisende, når jeg sagde til M, at det var heeeeelt ok, at hun ikke kom til at se sin mor på sin fødselsdag i år. Hvilket… altså, dét i sig selv er jo en sætning, der er lidt svær at sige, når man er mor, og selv skulle tro på den, og den er endnu sværere at sælge ind til en syvårig, der siden dag ét har været all about her mama. Vi var en tur omkring skolens kontor i dag, og da de søde damer spurgte M til hvilke spændende planer hun havde på sin fødselsdag, svarede hun med en meget trist mine, at i år ville hun kun se sin far på sin fødselsdag og ikke sin mor eller bror eller kanin. Og uddybede ikke yderligere. Og jeg måtte, stille og roligt og efter at have set ansigterne på de mennesker hun snakkede med, forklare hende, at hendes valg af ansigtsudtryk kombineret med selektiv udelukkelse af dele af hendes fortælling om bemeldte forestående fødselsdag nok måske muligvis gjorde, at folk troede, at hendes mor og far ikke længere boede sammen. Det fandt hun ret overraskende.

Men hun har ret i kendsgerningerne. Jeg kommer ikke til at se min pige på hendes otte års fødselsdag, fordi hun er på en Y Guides-tur med sin far. Og lad mig lige indskyde her, at jeg synes Y Guides er sådan circa det bedste der nogensinde er opfundet for fædre og døtre – ever. Ja, det er opfundet af YMCA, og det kan man jo så mene om hvad man vil, men faktum er, at min mand nogle gange om året mødes med andre fædre og deres døtre og har en fest. På månedsbasis er det den enkelt gruppe af fædre, der bestemmer, hvad tiden skal gå med, og to gange om året er der “outings” på YMCA’s fuldstændig vanvittige camp sites, hvor alle far-/dattergrupperne mødes og har en weekend sammen i bjergene eller ude ved kysten. Der er zip lines, hajtandsfinding, s’mores-grillning, godnathistorier, bueskydning, cykling, kano og kajak og alt muligt andet.

Fælles for det hele er, at far og datter gør det SAMMEN. Så selv om man er af sted en gruppe, der kender hinanden (og ja, far-/datterparrene er sammen i grupper med navne og læderveste med strygemærker…), er der ikke noget med at lade pigerne løbe rundt og passe sig selv – far og datter er sammen og laver alt sammen indtil lysene slukkes om aftenen. Det er fuldstændig fantastisk, og hvis man, som os, har en far, der har travlt i hverdagen, er det uvurderligt. Der er ingen undskyldninger for at bruge tid på sin telefon, og der er ingen mails eller conference calls. Der er bare tid sammen. I vilde omgivelser. Og når pigerne er færdige med at gide at bruge tid på fædrene, har fædrene tid til at sidde og kigge lidt ind i et bål. Hvilket mange nok kunne have godt af.

Nå, men hvor meget jeg end elsker alt det her, og det gør jeg virkelig, så skulle jeg stadig sende min lille pige af sted i eftermiddag med tanken om, at hele dagen i morgen, lørdag, ville det være hendes fødselsdag, og jeg ville ikke se hende. For første gang i hendes otte år er det ikke mig, der laver hendes morgenmad og vækker hende med fødselsdagssang. Men det er ok. Hun får en helt igennem fantastisk weekend ved kysten, og selv om hun var skeptisk ved kun at fejre fødselsdag med sin far (og nogle få hundrede andre Y guides-medlemmer), blev hun sendt af sted ved godt mod. Og thank god for Facetime, amirite??

Til gengæld holdt hun fødselsdag i klassen i dag, og hun havde specifikt bedt om danske fødselsdagsboller med pålægschokolade. Sidstnævnte kan man ikke få her, så det (samt alle de danske flag, som skulle i bollerne, og som alle klassekammeraterne puttede i håret og havde en fest med, og som læreren udtrykkeligt måtte bede dem om at fjerne inden de gik på legepladsen, for det var jo TOOTH PICKS!!!) importerede vi fra Danmark i påsken, og førstnævnte stod jeg op klokken 5 for at bage, fordi den slags bagværk bare ikke er lækkert hvis det er bagt dagen i forvejen.

Hun har haft en skøn dag. Det har jeg også. Jeg kommer til at savne hende fuldstændig skørt i morgen, og det bliver en mærkelig følelse ikke at have min helt egen krammemakker, grinebider, dansemus og country music-partner in crime hos mig på hendes fødselsdag. Hendes far er heldig. Og jeg smækker et ekstra kys på hendes bror, som i i weekendens anledning har fået lov at sove ved siden af sin mor (så hun han kysse ham).

God weekend – og tillykke til alle fødselsdagsbørnene derude. ❤

Mit store fødselsdagsbarn, som heldigvis trods alt ikke er for stort til kys fra mor.
Arhmen der er jo ikke et øje tørt, hva’? Dét er da fødselsdagsboller, som ville have givet Frk Jensen en tåre i krogen!
Ja, amerikanerne synes nok det er spøjst, at vi putter danske flag i vores fødselsdagsboller. Men bollerne røg ned, og flagene røg i håret som pynt.
Otte år. Manner. På søndag kommer hun hjem og er endnu større og har haft sin første fødselsdag uden sin mor. Til gengæld vil hun huske den altid.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *