Sikken sommer i vente!

Nøj, I har haft (og har!) noget godt vejr derhjemme, hva’? Det er jo helt vildt. Og ikke mindst så utrolig vel undt. Efter et par mildest talt lunkne sommerår var det da i den grad på tide, at solen fandt frem til Danmark. Men åh, hvor jeg håber, at hele kvoten ikke er brugt op, inden vi kommer hjem på ferie! For er det ikke altid lidt sådan det er? Vi danskere får (som regel, når vi er heldige) én rigtig god sommerperiode, og hvis man så tilfældigvis lige havde lagt sin udlandsrejse dér, ja, så er det bare surt show. Der er ikke mere solskin tilbage i posen. Nå, men selv om vi så skulle komme hjem til øsende regnvejr, så går det nok også endda. For det første fordi vi får så rigeligt med solstråler og varme herovre, og dernæst fordi vi sådan helt generelt har en ret lækker sommer i vente, så jeg kommer absolut ikke til at beklage mig.

Vi har lige haft et godt og langt stræk med besøg fra bedsteforældre på begge sider – ren luksus. Mine forældre vinkede vi farvel til i lufthavnen i går, og jeg kunne godt mærke, at både afskeden og besøget var lidt anderledes end normalt. Min mormors død er stadig tæt på, og det er stadig noget, der ikke bare fylder i samtalerne, men også får en anden effekt, når man så skal sige farvel igen. Jeg tror, at dét at miste sætter sig på forskellige måder og forskellige steder i tankerne, og selv om det var så fint og føltes rart at få rundet af og grinet og snøftet på bagkant, når jeg nu ikke kunne være hjemme, da det skete, så lukker det sikkert også op for lidt ekstra ængstelse. Heldigvis går der ikke så lang tid, før vi alle ses igen, og vi har en propfyldt sommerkalender inden da, så før vi ved af det, er tiden gået.

Om ganske få uger sætter vi som tidligere beskrevet kursen nordpå for at fejre undertegnedes runde dag. Tre dage med hvaler, hummere og clam chowder, og så har en af vores venner simpelthen skaffet os et par box seat-billetter til Fenway Park, så vi kan se Red Sox på hjemmebane. Jeg synes, baseballkampe er noget af det sjoveste – også selv om jeg ofte fatter hat af reglerne – men vi har altid kun set mindre, lokale hold spille. En kamp på Major League-niveau bliver uden tvivl en vild oplevelse.

Dagen efter vi lander tilbage i Raleigh, får vi endnu en gang besøg hjemmefra – denne gang af gode, gamle venner. Som vi hiver med til countrykoncert (en af dem er lige så countrybesatte som vi er, og den anden skal vi også nok få overvundet 😁) og sender af sted på roadtrip, og så møder vi dem til en weekend i Nashville. Som jeg, ikke overraskende, er temmelig meget oppe at køre over.

Ind imellem alle turene har børnene sommerskoleaktiviteter rundt omkring, og i begyndelsen af august vender tre af os så næserne mod Danmark, hvor den første tid kommer til at gå i min families sommerhus på Odden. N kan desværre ikke hive ugevis ud af kalenderen på samme måde som vi kan, så han bliver i Raleigh lidt længere og flyver så hjem og møder os i midten af august. To forskellige runde fødselsdage venter på os, og derimellem står den på kørsel rundt omkring i landet, så vi kan komme omkring hele familien. Jeg tror, de fleste udlandsdanskere kan skrive under på, at hjemmebesøg godt kan blive noget hektiske, fordi man jo gerne vil nå at se så mange som muligt på den tid, der nu engang er til rådighed – og som på en eller anden måde bare aldrig rigtig slår til. Det kan godt være lidt af et puslespil, men heldigvis lykkes det som regel at få det til at gå mere eller mindre op. 😊

Nyd sommervejret derhjemme – og gem lidt til os!

Memorial Day weekend ved Wrightsville Beach bød på uanede mængder luksus i form af sol, strand, udsigt, uhyrligt friske pil selv-rejer og afslapning. Kan vi bestille lidt af det samme, når vi kommer hjem til sommer? Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *