Lidt input fra jer – om den danske skole?

At vende tilbage til bloggen efter et langt mellemrum og så have frækheden til at bede jer om at skrive til mig i stedet for omvendt. 😁 Men sådan er det altså i dag! For jeg har et spørgsmål til alle jer med børn i danske skoler. Sagen er jo den, at vi på et eller andet tidspunkt skal tilbage til Danmark, og selvom datoen på ingen måde ligger fast endnu, så er der naturligvis emner, der fylder, og som vi er nødt til at forholde os til, inden vi rejser hjem.

Et af de rigtig store spørgsmål er børnenes skole. For nu at være helt, helt ærlig, så har jeg lige nu simpelthen så svært ved at se for mig, at vi flytter hjem og bare putter dem i en dansk folkeskole, men jeg ved ikke hvor velfunderet min skepsis er. Jeg har det meste af min viden om den danske folkeskole fra medierne – debatindlæg, facebookopslag, opråb fra lærere. Men vi ved alle sammen godt, at den negative historie sælger bedre end hyldesten, og jeg er faktisk slet ikke sikker på, hvor nuanceret vores billede er.

Vores børn er lige nu 100 % Montessoriskole-børn. Hvilket betyder, at de lærer at læse, skrive og regne på en helt anden måde end jeg gjorde, og (tror jeg) danske børn gør. Og formentlig også tidligere. A er så småt begyndt at læse nu (på et meeeeeeget stille og roligt énstavelsesniveau, men ikke desto mindre), og han er kun fire. Jeg ved, at der er ret stor uenighed omkring hvornår børn egentlig bør kastes ud i det boglige, og mange vil mene, at det er alt for tidligt, at vores børn er blevet det. Men situationen er den, at der er ekstremt meget fokus på det akademiske herovre (ikke kun hos Montessori, men generelt), så vi ville slet ikke kunne slippe uden om det. Til gengæld har de så – synes vi – gennem Montessori lært det på en måde, der er tilpasset deres alder, individuelle niveau og og motivation.

Én ting er selvfølgelig læringen; noget andet er miljøet i klassen. Der er struktur og ro, lærerne er afholdte og respekterede, og ingen mobber hinanden. Tre klassetrin er samlet i én klasse, hvilket betyder, at M, som efter sommerferien rykker i 3. klasse, er i samme rum som 1. og 2. klasser, og det forventes, at de ældre hjælper de yngre med at lære og falde til. Undervisningen foregår selvfølgelig på forskellige niveauer, så 3. klasserne får en lesson i ét område i den ene side af lokalet, mens 1. klasserne laver noget andet. De planlægger selv deres dag hver morgen, så de bestemmer selv hvornår de laver hvilke opgaver – inden for en ramme, selvfølgelig. Der er et vist antal opgaver der skal nås inden for en given tidsramme, men hvornår og hvor længe de bruger på hver enkelt, planlægger og styrer de selv.

Ovenstående er nogle af de ting, der kendetegner Montessori, og for vores børn har det fungeret fantastisk. Virkelig. M elsker at gå i skole, hendes ene klasselærer er nærmest hendes største idol (efter Miranda Lambert, haha!), og hun har simpelthen lært så meget de sidste par år, at jeg nærmest ikke kan følge med. Men det kan hun, og hun trives med det. A er først ved at komme rigtigt i gang, og indtil videre går det strygende for ham også.

Og så er der jo sproget. Lige nu er begge børn 100 % tosprogede, og jeg synes det er den vildeste gave. Hvad sker der med deres engelske, når vi flytter hjem? Kan det holdes ved lige i en dansk skole, eller er niveauet for begrænset?

Og stort set hver dag vender jeg tilbage til det samme spørgsmål i mit hoved: hvad sker der, hvis vi kommer hjem og sætter dem i en dansk folkeskole? Er skiftet for stort? Er stemningen for forskellig? Strukturen for anderledes? Der er ingen tvivl om, at flytningen hjem bliver svær nok i forvejen – det er et faktum, at repatriering er meget sværere end ekspatriering, og børnenes situation er noget vi skal have ekstremt fokus på.

Vi overvejer selvfølgelig også bare at fortsætte i en privatskole. Men vi har begge selv gået i folkeskole, og før nu har det aldrig været en tanke for os, at vores børn ikke skulle det samme. For er det ikke det, man gør i Danmark? Det var det i hvert fald, men vi er ikke sikre længere, og privatskole er stadig på overvejelsestapetet.

Jeg ved godt, at der er stor forskel på folkeskoler, og alt – eller i hvert fald meget – afhænger af hvilken skole vi ender på. Og på den måde kan jeres erfaringer jo kun hjælpe os med at skabe et indtryk, som vi kan forholde os til, men det endelige valg vil selvfølgelig afhænge af område og skole. Og indlægget her må altså på ingen måde læses som et “alt er bare bedre her, og skoler i Danmark stinker!”-udsagn – hvis det fremstår sådan, har jeg bare udtrykt mig klodset. 😏 Men det ER et indlæg, der bunder i en vis skepsis og en smule bekymring – og simpelthen bare et behov for at vide mere. Og høre jeres tanker.

Så kom med dem, så er I søde! ❤

 

8 tanker om “Lidt input fra jer – om den danske skole?

  1. Hej du, tja- det er ikke nemt at vælge når noget så vigtigt som børns trivsel er på spil. Skoler er så vidt forskellige og ligeså deres værdier og fokus. Personligt er jeg tilhænger af folkeskolen med den mangfoldighed den byder på. Her vil man møde de børn og forældre som ikke nødvendigvis ligner os selv og det tror jeg på er godt, sundt og udviklende. For mig er rummelighed og tolerance overfor hele børnepaletten nogle af de vigtigste kompetencer vi kan understøtte hos vores børn. Det synspunkt holder selvfølgelig kun hvis vi snakker velfungerende folkeskoler. De fleste folkeskoler matcher sikkert ikke fagligt hvad I er vant til, men måske kan de så noget andet. Under alle omstændigheder tænker jeg ikke de erhvervede kompetencer går tabt:-)
    I vores lille landsby folkeskole har vi iøvrigt en interessant og givende sammensætning af forskellige nationaliteter – portugisisk, norsk, engelsk og amerikansk og det giver en masse snak og interesse ifht baggrund, sprog, kultur etc. Og koblet med plejebørn, regnbuefamilier, enlige mødre, børn med handicaps etc etc er det en fantastisk broget og skøn flok. Jeg er med på vi er ualmindeligt heldige og priviligerede og det ikke er alle forundt!

    Kh ( og med et egoistisk håb om snarlig hjemkomst)

    1. Tak for et rigtig interessant og godt input. Det lyder som om jeres skole er virkelig velfungerende og godt ledet, og jeg er faktisk stor tilhænger af netop mangfoldigheden i folkeskolen. Det kræver bare, som du også siger, at det er en skole, der netop formår at udnytte dét potentiale mangfoldigheden jo byder på. Og det er jo lidt et lotteri, hvor man ikke ved hvordan den enkelte skole fungerer, uden nærmest at interviewe et udvalg af forældre inden. Og er de forældre så repræsentative for ens egne værdier og hvad man lægger vægt på?
      Det kommer til at kræve lidt research. 😁

      1. Idag er der jo faktisk en del hjælp at hente i trivselsmålinger. De gode skoler skilter gerne med hvordan de klarer sig. I vores tilfælde stemmer målingen overens med virkeligheden og kunne rent faktisk bruges til noget. Og børnene er helt med på hvad det er. Jeg ville kigge på hvad de rent faktisk siger på de parametre der betyder noget for jer. Kh

        1. Det er faktisk en virkelig god idé. Jeg havde slet ikke tænkt på trivselsmålinger og at de er offentligt tilgængelige. Tak!

  2. Der er jo kæmpe, kæmpe forskel på folkeskolerne i øjeblikket. Nogle ledere har været bedre til at fortolke reformen positivt og motivere deres lærere end andre (for at sige det mildt). Så for at gentage andre, så må du researche for den enkelte skole.
    Personligt ville jeg ikke bare tjekke karakterer og trivselsmålinger, men også spørge i den lokale facebook-gruppe.
    Fagligt bliver det en omvæltning, under alle omstændigheder.
    Jeg har (som tidligere folkeskolelærer, før reformen ;-)) taget i mod flere hjemvendte udstationeringsbørn og det er bare en omvæltning. Det største problem har sådan aldrig været at lade eleverne udvikle sig fagligt, men at få eleverne til at tage arbejdet seriøst. I danmark er vi mindre synlige med færre løbende tests og lektier og kontrol, så jeg har oplevet, at elever så tror at de ikke behøver at lave noget. Men det gør de:-)

    Når det er sagt, så er der jo også Montesorri-skoler i Danmark…

    1. Tak for dit input, Maria! Det er nogle virkelig gode og vigtige pointer. Jeg kan med ret stor sikkerhed sige, at vi ikke har tænkt os at opsøge Montessoriskolerne i Danmark. Det er en fantastisk metode for os (eller rettere vores børn) lige nu og med den alder de har, men på et eller andet tidspunkt skal de jo ud af Montessori-måden at lære ting på, og det bliver nok ikke nemmere, jo ældre de bliver. Så uanset om vi går private vej eller vælger en folkeskole, så bliver det et sted med mere traditionel undervisning. Jeg er (naivt, måske) egentlig ikke så bekymret for, om de vil kunne følge med rent fagligt, men jeg kan godt gøre mig nogle tanker om kulturen, der bare VIL være anderledes, helt 100 %. En omvæltning, som du også siger.

  3. Hej Julie. Jeg har glemt at skrive til dig. Jeg har vendt dine tanker med venner der også er ude – nu for anden gang.
    Første gang de kom hjem kom datteren i den lokale – og i øvrigt rigtig gode folkeskole. Hun var 11 på det tidspunkt. Starten var en smule svær fordi hun kom fra en international skole med en lidt anden tilgang til tingene den danske folkeskole, men det gik, og hun fik forholdvis hurtigt gode veninder.
    De er nu ude igen og hun er mellemtiden blevet 15 år. Når de kommer hjem er planen Athen skal fortsætte i en international skole. De siger at det bliver lettere for datteren på den måde. Skolen hun går på nu er amerikansk / international.

    1. Hej Anne – mange tak for dit input! Jeg har undersøgt dét med de internationale skoler tidligere, men er kommet ret langt fra det. Det er mit klare indtryk (bekræftet af en rektor fra netop én af de internationale skoler i Danmark), at den type skoler bærer meget præg af expat-relationer, dvs børn i familier, der ikke har planer om at blive i Danmark permanent, men typisk er på mere eller mindre “gennemrejse”. Det går selvfølgelig ud over hvilke relationer man skaber til sine klassekammerater – og nok også hvordan man anser fællesskabet i og det fælles ejerskab for klassen? Det er jo rent subjektivt, men pågældende rektor frarådede os direkte at søge ind på en international skole, hvis vi havde planer om at give i Danmark. Men for andre kan det selvfølgelig sagtens være det mest oplagte valg, og det lyder som om det er det helt rigtige for dine venner! 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *