Små overraskelser

Jeg er simpelthen nødt til at begynde dette indlæg med en kæmpe tak til jer derude. Mit indlæg i går resulterede i så mange fantastiske input, tanker og råd – herinde, i facebook-beskeder og på mail – og det er guld værd. Alt er læst og taget ind – og ubeskrivelig værdsat. Tak for det!

I dag flyttede vi fra hotellet over til den midlertidige lejlighed, og i første omgang var det måske dét, der skulle til. M nåede at få en total nedsmeltning i bilen på vejen og ville ikke tale med nogen af os, men da vi ankom, lyste hun helt op. Og da hun fandt ud af, at det var her, hun skulle bo nu, var det som om så mange af hendes må sorte skyer lettede. Hun var nærmest euforisk over at have fået sit eget værelse (med både en seng til hende OG hendes bamser!), og da hun opdagede, at der ligger en skøn lille legeplads lige på den anden side af parkeringspladsen, blev det gode humør fordoblet. Det har været så fantastisk at se den ændring, der har været bare i dag, og selv om der stadig er et stykke vej at gå, er den gode udvikling helt håndgribelig. Jeg har endda fået flere knus i dag, og der har været både smil, latter, drillerier og varme. Hun kører stadig provostilen, men vi hopper ikke på den, og jeg kan mærke, at det giver anledning til en lille lettelse hos hende, hver gang vi glider af på hendes provokationer.

Vi andre er også temmelig begejstrede for vores nye bolig. Pludselig har vi plads omkring os! Og hvis man lige ser bort fra lyden af vandfald, der kommer fra loftet, hver gang overboen trækker ud, er her stille, rart og roligt.

Den eneste, der er skeptisk ved stedet, er A. Og her kommer så en af de små overraskelser, som viser sig hen ad vejen, og som jeg er helt sikker på bare er én i rækken af mange: Vores lille fyr er ganske enkelt skrækslagen for de vifter, der hænger i loftet. Han hænger på os i hele huset som en koalabjørn med alle kløer ude, mens han stirrer stift på de femarmede loftmonstre. Det er synd for ham – og temmelig udfordrende, når 90 % af alle rum herovre er udstyret med sådan en! Vi satser på, frygten aftager inden for de næste par dage og forsøger at fortrænge den kendsgerning, at han efter halvandet år med vores robotstøvsuger derhjemme stadig ikke tør gå gennem spisestuen, når den står derinde…

 

En tanke om “Små overraskelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *