Tankemylder

Ud over de helt praktiske ting – hvor skal vi bo, hvad skal vi have med, hvilke biler skal vi have, skal vi vælge privatskole eller ikke – er det mere emotionelt “falde til”-agtige tanker, der fylder og myldrer rundt lige nu.

  • Hvor hurtigt vil vores datter lære sproget?
  • Hvad med vores søn? Han har ikke engang et dansk sprog nu; hvordan kommer han til at tale?
  • Hvor længe går der, før de er klar til at være alene i børnehave og vuggestue?
  • Hvad gør vi, hvis de bliver syge om natten?
  • Er det svært at køre bil derovre?
  • Hvornår føler jeg mig hjemme?
  • Bliver jeg tyk?
  • Hvor hurtigt får vi venner?
  • Hvem kommer og besøger os?

… og det er så bare en brøkdel. Den endelige beslutning om, at vi skulle af sted, blev taget for ganske få uger siden, og vi skal rejse i marts. Inden da skal vi nå at pakke vores hus ned, leje det ud, sælge bilen, opsige diverse aftaler, gå på arbejde – og nå ja, fik jeg nævnt, at vi stadig ikke har fundet et hus i USA?

Jeg tror, det er den totale usikkerhed, der gør, at jeg stadig er så relativt rolig. På en eller anden måde er det stadig så uhåndgribeligt, at min krops stress-sensorer ikke er blevet vækket endnu, og derfor kan jeg stadig bevæge mig rundt i en form for fuldstændig naiv “nu sorterer jeg lige lidt tøj, og så skal det hele nok gå”-tilstand. Og heldigvis for det, for det betyder, at jeg stadig er klar nok i hovedet til at at suge alle de ting til mig, som jeg snart skal sige farvel til.

Bloggen her kommer først og fremmest til at fungere som en slags personlig dagbog over hele forløbet og processen, men jeg har også et ønske og en ambition om, at den kan blive til hjælp for andre, der måtte være på vej ud i samme situation – eller overvejer det. Så hvis der sidder nogen derude med spørgsmål til projektet her, så skyd endelig løs! De svar jeg ikke har allerede, dukker forhåbentlig op snart.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *