At vælge hjem

I dag har vi brugt hele eftermiddagen på at køre rundt med en relocation agent for at se på områder og huse, som vi kunne tænke os at kalde for hjemmerammer om (forhåbentlig) en måneds tid eller to. Det er vanvittig svært. Hvis vi nu skulle no i New York, ville jeg have al mulig viden om Brooklyn, Queens og de forskellige områder på Manhattan, men det her er ikke New York. Det er Raleigh, North Carolina, og hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er det en by, jeg aldrig havde hørt om, inden jeg fik at vide, at jeg skulle bo i den.

Lige nu bor vi midlertidigt i et område et stykke uden for byen i en lejlighed, som vi bruger som base for at undersøge. Det fungerer fint; det er en fin og stor lejlighed, hvor alle har eget værelse og walk-in closets (som M i øvrigt er helt skudt i og kalder sit “snydeskab”. A er ret ligeglad med skabet og ville nok bare ønske, at lige præcis hans værelse ikke havde en loftsvifte), og der er masser af muligheder for at finde aktiviteter i området. Indtil i går hældte vi ret kraftigt til, at det var et område, vi godt kunne se os selv i fremover, men så tog vi en køretur ind mod byen for at finde en diner til morgenmad, og så forelskede vi os i flere områder på vejen.

Nu prøver jeg at lave en for- og imod-liste, men hvad er vigtigt, når man ikke ved, hvad hverdagen skal byde på? Gode daginstitutioner? Tjek, de er over det hele, især hvis man er villig til at betale for dem. Shopping? Well, der ligger kæmpemæssige centre strøet ud over hele området, så det er vist bare at vælge en kørselsretning. Hyggelig bymidte? Glem det. Her taler vi om store, mangesporede veje, hvor man skal kende sin afkørsel (eller gps) for at vide, hvor man skal tage en afstikker og finde de mest charmerende kvarterer. Der er alt lige fra Wisteria Lane-klonerne til de store palæer, Dodge’n kører op foran i amerikanske julefilm, og der er PLADS. Masser af plads. Men det lokale gadekær eller min elskede Lyngby Hovedgade er altså helt andre verdener end denne.

Jeg har fået uvurderlige input fra to, jeg har mødt herovre, og det er jeg dybt taknemmelig for, for uden havde vi været fuldstændig lost i vores søgen. Alligevel føler jeg mig stadig lidt på bar bund, for man kan jo få nok så mange input og nok så nyttig insiderviden, men det er jo kun os, der kan svare på, hvad der er vigtigt for os de næste to år. Og hvis ikke engang vi ved det, hvor skal vi så lede?

Til at begynde med burde jeg nok bare gå efter et sted med en masse træningscentre. Taget i betragtning, at jeg endnu ikke har fået serveret et måltid uden generøse mængder cheddar, bliver der vist brug for det. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *